Pæresaft / pærejuice

Vi anbefaler især denne pæresaft:

Pæresaft er sundt og nærende, selvom den ikke indeholder ligeså mange fibre som rå pærer.

En af fordelene ved at drikke pærejuice fremfor at spise pærer er, at man generelt indtager flere næringsstoffer, når man drikker juicen.

Dette skyldes, at ét glas pærejuice på f.eks. 25 cl tilsvarer 3 – 4 hele pærer; og alle har lettere ved at drikke ét glas juice end at spise 3 eller 4 pærer.

 

Hvor kan man købe pærejuice?

Pærejuice fås i de fleste velassorterede supermarkeder og specialbutikker, men kan med fordel købes på internettet – det er ofte både billigere og nemmere. Vi anbefaler de to typer pærejuice nedenfor, da de både er økologiske, velsmagende og forholdsvis billige:

Vi anbefaler de to typer pærejuice ovenfor

 

Husk skrællen

Det er efterhånden en gammel nyhed, at skrællen på frugter og grøntsager indeholder flere næringsstoffer end selve frugten eller grøntsagen. Dette gør sig også gældende for pærers vedkommende, hvor skrællen indeholder 3 – 4 gange så mange næringsstoffer som frugtkødet. Pærer er også velkendte for at have et højt fiberinhold; og halvdelen af pærens fibre sidder i skrællen.

Når man presser pæresaft, skal man naturligvis beholde skrællen på pærerne for at få alle næringsstoffer med – og man “snydes” stort set ikke for nogle næringsstoffer ved at drikke pæresaft fremfor at spise pærerne hele. Den eneste værdi der forringes er fiberindholdet, hvilket skyldes, at fibrene i høj grad udgør pærernes faste dele – som skrællen – og derfor kun i begrænset omfang kommer med i pæresaft og pærejuice.

 

Uklar eller klar pærejuice?

De fleste har efterhånden hørt om, at uklar saft eller juice – hvor man ikke har filtreret al frugtkødet fra – er sundere end helt klar juice.

Man ved i dag, at filtreret pærejuice indeholder op 40% færre næringsstoffer end ufiltreret pærejuice. Derfor anbefales det, at man udelukkende køber uklar pærejuice eller endnu bedre; laver sin egen pæresaft.






Pæresaftens effekt på sygdomme

Selvom nogle hjemmesider måske overdriver pærernes gavnlige egenskaber en smule, er der flere gode grunde til, at forskerne i dag interesserer sig meget for pærerne og deres indholdsstoffer. I de følgende har vi opsummeret en del af den forskning, der findes omkring pærernes effekt på nogle af de mest udbredte sygdomme i dag.

Diabetes

Der har igennem tiden været forsket meget i forskellige frugters effekt på blodsukkeret og diabetes (type 2). Pærer er en af de frugter, som man især har haft fokus på, fordi den har vist sig at være den mest effektive af alle frugter til at mindske risikoen for diabetes. Man mener, at dette skyldes pærernes specielle indhold af flavonoider og i et vist omfang også anthocyaninerne, som findes i nogle af de rødskrællede pæresorter.

Det er bl.a. også derfor, at man i dag anbefaler diabetikere at spise pærer og andre frugter. Betyder dette, at pærejuice kan kurere diabetes? Nej, men forskerne undersøger fortsat pærernes indholdsstoffer i håb om, at kunne bruge dem i behandlingen af sygdommen.

Hjertesygdomme

Fordi pærefibre kan binde galdesyre i tarmene og derved mindske kolesterolens syntese, mener nogle forskere, at pærefibre potentielt kan anvendes i behandlingen at hjertesygdomme.

I en undersøgelse fra 2006 sammenlignede man pærefibres (og andre frugtfibres) evne til at binde galdesyre med lægemidlet colestyramin, som netop er udviklet til dette formål. Undersøgelsen viste, at pærefibre har 5% af lægemidlets evne til at binde galdesyre. Bananer og ananas har hhv. 9% og 6% og overgår derfor pærernes evne.

Ligesom med diabetes (ovenfor) betyder dette ikke, at saft eller juice af pærer kan bruges til direkte at behandle hjertesygdomme, men at der muligvis er et medicinsk potentiale i deres fibre.

Kræft

Pærefibre binder ikke bare de førnævnte galdesyrer, men også de såkaldte sekundære galdesyrer, som i for store mængder kan øge risikoen for tarmkræft og andre tarmproblemer. Man mener med andre ord, at pærefibre kan mindske risikoen for udvikling af tarmkræft ved at binde de sekundære galdesyrer.

Noget forskning tyder også på, at man kan bruge pærer og pærejuice til at sænke risikoen for mavekræft. Her er det dog ikke fibrene, der er i fokus, men plantenæringsstoffet kanelsyre. Samme forskning fremhævede også mango som en god kilde til kanelsyre, der muligvis også kan sænke risikoen for mavekræft.

Herudover har en stor undersøgelse med 490.802 deltagere vist, at pærer var én af de fødevarer, der kunne beskytte mod spiserørskræft. Det bør dog nævnes, at æbler, ferskner, nektariner, blommer, jordbær og citrusfrugter også viste sig at være beskyttende.

Selvom man ikke kan sige, at pærer decideret forbygger eller modvirker kræftsygdomme, vidner meget af den hidtidige forskning på, at pærer og f.eks. pæresaft kan bruges til at mindske risikoen for visse kræftsygdomme.






5 opskrifter på pæresaft

Disse opskrifter kræver alle, at du har en saftpresser og fremgangsmåden er enkelt; kør blot ingredienserne igennem saftpresseren:

Ren pæresaft

  • 4 pærer

Vær opmærksom på at der findes forskellige sorter, som giver forskellig smag og at pærernes modenhed også ændrer smagen af den færdige juice.

Æble- og pæresaft

  • 2 faste pærer
  • 2 grønne æbler

Gulerods- og pærejuice

  • 2 pærer
  • 2 mellemstore gulerødder
  • 1 grønt æble

Læs evt. mere om gulerodsjuice her.

Spinat- og pærejuice

  • 2 faste pærer
  • 2 æbler
  • 2 kopper friske spinatblade
  • et par mynteblade

Broccoli- og pærejuice

  • 1,5 kop broccoli (stilke såvel som hoveder kan bruges)
  • 2 pærer
  • 1 grønt æble

 


Hvis ikke du har lyst at lave din egen pæresaft, anbefaler vi pærejuicen nedenfor: