Almindelig Gåsemad (Arabidopsis thaliana)

Af

Almindelig Gåsemad er en enårig, urteagtig plante i korsblomstfamilien (Brassicaceae), kendt for sin beskedne størrelse og store betydning inden for genetisk forskning. Den er udbredt i Danmark og mange andre tempererede egne af verden.

Botanisk beskrivelse

  • Højde: 5–30 cm.

  • Vækstform: Opret stængel med en grundstillet bladroset.

  • Blade: Elliptiske, grågrønne og tæt hårede; grundbladene er stilkede med tandet rand, mens stængelbladene er ustilkede og helrandede.

  • Blomster: Små, hvide og 4-tallige, samlet i endestillede stande; blomstrer fra april til maj, med mulighed for efterblomstring indtil oktober.

  • Frugt: Lange, tynde skulper med mange frø.

  • Rodsystem: Spinkelt, dybtgående trævlerodssystem.

Vækstforhold og udbredelse

Almindelig Gåsemad trives på mager og tør bund, ofte nær bebyggelse. Den er knyttet til lysåbne voksesteder på sandet og veldrænet jord, men har bredt sig fra sit oprindelige habitat til dyrket jord og ruderater. I Danmark findes den hist og her, især i områder med let jord.

Økologisk betydning

Selvom Almindelig Gåsemad ikke har stor betydning i landbruget, spiller den en rolle i økosystemet som en tidlig blomstrende plante, der kan tilbyde nektar og pollen til forårsinsekter.

Anvendelse i forskning

Almindelig Gåsemad er en vigtig modelorganisme inden for genetisk forskning. Den har et lille genom på cirka 157 millioner basepar, og hele dens DNA-sekvens blev kortlagt i 2000. Planten har kun fem kromosompar og en kort livscyklus på omkring otte uger fra spiring til frømodning, hvilket gør den ideel til laboratoriestudier. Den har været anvendt i rumforskning og var den første plante, der blev dyrket i rummet.

Oversigt

Egenskab Beskrivelse
Botanisk navn Arabidopsis thaliana
Familie Brassicaceae (Korsblomstfamilien)
Højde 5–30 cm
Blomstring April–maj (efterblomstring indtil oktober)
Blomsterfarve Hvid
Vækstforhold Lysåbne, tørre og veldrænede områder
Udbredelse i Danmark Hist og her; især på let jord nær bebyggelse
Økologisk rolle Tidlig blomstrende plante for forårsinsekter
Anvendelse Genetisk forskning, modelorganisme
Formering Frø

Fandens Spadserestok (Aralia elata)

Fandens Spadserestok, også kendt som Manchurisk Aralie eller japansk engletræ, er en løvfældende busk eller lille træ i Araliaceae-familien. Den er hjemmehørende i Østasien, herunder Japan, Korea, Kina og det russiske Fjernøsten. Planten er kendt for sine store, dobbeltfinnede blade, tornede grene og dekorative blomsterstande.

Botanisk beskrivelse

  • Højde: Op til 10 meter, men ofte 3–4 meter i haver.

  • Stængler: Tykke, oprette og dækket af skarpe torne.

  • Blade: Store, dobbeltfinnede, 60–120 cm lange, med ovale, savtakkede småblade.

  • Blomster: Små, cremehvide blomster samlet i store, flade skærme (panikler) på op til 60 cm i diameter; blomstrer i august–september.

  • Frugt: Små, sorte stenfrugter, der modnes i sensommeren.

Vækstforhold og pleje

  • Lys: Trives i fuld sol til halvskygge.

  • Jord: Foretrækker veldrænet, næringsrig jord, men er tilpasningsdygtig.

  • Vanding: Regelmæssig vanding, især i tørre perioder og under etablering.

  • Beskæring: Kan beskæres tidligt forår for at fjerne døde eller uønskede grene; vær opmærksom på tornene.

  • Placering: Egner sig som solitærplante eller i skovhaver; kræver plads til at udvikle sin karakteristiske form.

Økologisk betydning

Fandens Spadserestok tiltrækker bestøvende insekter med sine blomster og fugle med sine