Mark-tusindgylden er en etårig til toårig urt, der i Danmark især vokser på tørre, åbne og næringsfattige lokaliteter såsom skrænter, lysåbne skovbryn, grusarealer, hedeprægede områder, overdrev, klitter og vejkanter. Arten er relativt almindelig, men optræder typisk i små, spredte bestande, hvor konkurrencen fra græsser og større urter er lav.
Kendetegn og vækstform
Mark-tusindgylden bliver i danske forhold typisk 10–40 cm høj. I næringsfattige områder bliver den ofte lavere og mere kompakt, mens næringsrige eller fugtigere lokaliteter kan give højere planter.
Planten danner en basal roset af små, ovale blade i det første vækstår. I blomstringsåret udvikles en opret stængel, som forgrener sig i toppen. Blomsterne er rosa til lyserøde med fem kronblade og sidder samlet i små, flade toppe. De åbner sig især i solskinsvejr, typisk fra juni til september.
Frugterne er aflange kapsler, som modner i sensommeren og indeholder store mængder små frø. Arten spredes primært via frø og har stor spireevne på bar jord.
Udbredelse i Danmark
Hvor arten findes
Mark-tusindgylden vokser især i:
-
Tørre vejkanter og skrænter
-
Sandede og grusede områder
-
Overdrev og heder
-
Lysåbne skovlysninger
-
Klitområder
-
Brak- og randarealer
-
Tørre stubmarker og dyrkningsophørte arealer
Arten undgår normalt fugtig, skyggefuld eller meget næringsrig jord.
Regionale forekomster
-
Sjælland og Øerne: Udbredt i tørre vejkanter, skrænter og kystnære lokaliteter, især på kalkrige områder som Stevns og Møn.
-
Fyn: Hyppig på tørre overdrev, skovlysninger og randzoner.
-
Østjylland: Almindelig i sandede og kalkrige skrænter, i ådale og på sydvendte bakker.
-
Midt- og Vestjylland: Ses især i hedeområder, sandmarker og klitlandskaber.
-
Nordjylland: Udbredt på tørre bakker, klitter og åbne grusarealer.
-
Bornholm: Robust i klippefyldte, tørre enge og kystnære skrænter.
Jordbund og voksesteder
Jordtype
Mark-tusindgylden foretrækker:
-
Mager, veldrænet mineraljord
-
Sandet eller gruset substrat
-
Let kalkholdig jord, hvilket ofte giver de kraftigste planter
-
Næringsfattige forhold
Arten bliver hurtigt udkonkurreret i næringsrige omgivelser, hvor græsser og høje urter dominerer.
Fugtighed
Planten trives i:
-
Tørre til let tørre forhold
-
Jord, som dræner hurtigt
-
Områder, der kan udtørre i sommerperioden
Den forekommer sjældent i fugtig engjord eller moser.
Lysforhold
Mark-tusindgylden kræver:
-
Fuld sol
-
Åbne miljøer uden tæt vegetation
I skygge blomstrer planten dårligt eller slet ikke.
Vækst og årscyklus
Første år
Frø spirer i forår eller efterår og danner en lille roset, som overvintrer.
Andet år
Rosetten sender en blomstrende stængel op i juni–juli, og blomstringen fortsætter frem til september.
Sensommer
Frø modner og spredes i august–oktober afhængigt af klima og lokalitet.
Vinter
Overvintrende rosetter kan klare frost og tørke, især på veldrænede lokaliteter.
Blomstring og bestøvning
Blomstringstid
Juni–september i danske forhold.
Tidlig blomstring ses især:
-
På varme skråninger i Østdanmark
-
I klitområder på Bornholm og Vestjylland
Bestøvere
Planten bestøves af:
-
Små bier
-
Fluer
-
Sommerfugle
-
Andre små insekter
Den er en god nektarkilde i højsommeren, hvor flere tørkeprægede habitater ellers er sparsomme på blomster.
Frøsætning
Frøene modner fra august og spirer især på:
-
Bar sandjord
-
Forstyrrede jordlommer
-
Tyndt bevoksede skrænter og stier
Arten kan hurtigt etablere sig i udyrkede eller græssede arealer, hvis konkurrencen er lav.
Rolle i dansk natur
Indikatorart
Mark-tusindgylden indikerer:
-
Tørre, lysåbne lokaliteter
-
Lav næringsstatus
-
Naturligt forstyrrede eller græssede områder
Forekomst af arten ses ofte på arealer, hvor slåning eller græsning holder vegetationen åben.
Habitatværdi
Planten bidrager med:
-
Nektar og pollen til sommerens insekter
-
Let struktur i tørre urtesamfund
-
Spredningsmulighed for andre tørketålende arter
Den er en vigtig komponent i artsrige overdrev og klitområder.
Samspil med andre arter
Typiske ledsagere i Danmark:
-
Almindelig knopurt
-
Blåhat
-
Almindelig kællingetand
-
Bakke-guldstjerne
-
Fåresvingel
-
Hedelyng (i mere hedeprægede miljøer)
-
Timianarter
-
Liden klokke
Den indgår ofte i vegetationsmosaikker med mange andre tørketålende urter.
Mark-tusindgylden i danske haver
Anvendelse
Arten dyrkes i:
-
Naturhaver
-
Blomsterenge
-
Grus- og præribede
-
Kystnære haver
-
Tørre skråninger i haver
-
Bistader og insektvenlige bede
Den giver et naturligt, vildt udtryk og trives bedst, hvor jorden er mager og solen intens.
Fordele
-
Meget tørketålende
-
Let at etablere på mager jord
-
God til insekter
-
Selvsår i passende mængder
-
Lang blomstringsperiode
Udfordringer
-
Kan forsvinde i næringsrige bede
-
Kræver bar jord for spiring
-
Trives dårligt i skygge
-
Konkurrencen fra græsser kan være stor i uklippede enge
Pleje og dyrkning
Såning
Sås direkte på voksestedet:
-
Tidligt forår
-
Eller efterår
Bar, sandet jord giver bedst spiring.
Vanding
Kun nødvendigt i etableringsfasen.
Etablerede planter kræver sjældent vanding.
Gødning
Ingen gødning – næringsfattig jord giver kraftigst blomstring.
Klipning
I blomsterenge kan området slås efter frøsætning for at fremme selvsåning.
Regionale vækstmuligheder i Danmark
Sjælland og Øerne
Meget velegnet – især på kalkrige og tørre skråninger, vejkanter og kystnære områder.
Fyn
Trives i sandede og tørre præribede samt på naturprægede overdrev.
Østjylland
Robust på bakker, tørre enge og grusarealer.
Midt- og Vestjylland
Klarer sandjord og tørke særlig godt i klit- og hedeprægede områder.
Nordjylland
Udbredt i kystnære områder, morænebakker og tørre enge.
Bornholm
Særligt velegnet i solrige, knastørre klippeskrænter og kystnære naturarealer.