Sølvlys (Actaea racemosa) – Sort slangerod

Vi anbefaler især dette produkt:

Sølvlys har i flere århundreder været anvendt som lægeurt – og dens formål har igennem tiden været meget forskellige.

I dag er sølvlys blevet et populært naturmiddel til behandling af symptomerne på overgangsalder.

Denne popularitet skyldes, at man omkring det sidste årtusindeskifte begyndte at få øjnene op for de mange risici, der er forbundet med den standardiserede behandling af symptomer på overgangsalder; hormonbehandling.

I takt med at flere og flere kvinder blev opmærksomme på disse risici og derfor også begyndte at fravælge hormonbehandlingen, opstod der automatisk interesse for de naturlige alternativer. Denne interesse blev dog hjulpet på vej af forskellige virksomheder, der så en gylden mulighed for at få solgt naturmidler – uden dokumenterede virkninger.

 


OBS: Denne artikel omhandler udelukkende sølvlys som naturmedicin!

Sølvlys som plante kan købes her


 

Produkter der indeholder sølvlys

Herunder ses nogle af de produkter, der indeholder sølvlys og anvendes mod symptomerne på overgangsalder:

 

Hvorfor tager man sølvlys?

Sølvlys bruges typisk til at kontrollere symptomerne på overgangsalder, såsom:

  • Hedeture
  • Søvnproblemer
  • Nattesved
  • Viginal tørhed
  • Hovedpiner
  • Humørændringer
  • Hjertebanken

I nogle undersøgelser har man fundet beviser for, at sølvlys hjælper mod ovenstående symptomer. Mange eksperter betragter dog beviserne for at være uklare og mener derfor, at der skal mere forskning til for at dokumentere de gavnlige virkninger af sølvlys.

Der findes også nogle foreløbige undersøgelser, der har vist, at sølvlys muligvis kan bruges i behandlingen af prostatakræft, men denne anvendelse er på ingen måde bevist.

Andre anvendelser

De øvrige anvendelser af sølvlys er endnu ringere dokumenterede. Nogle kvinder tager f.eks. sølvlys for at:

  • Regulere deres menustrationsperioder
  • Mindske symptomerne på PMS
  • Igangsætte fødselsarbejdet

Herudover bruger kvinder såvel som mænd sølvlys til at:

  • Mindske smerter ved slidgigt
  • Sænke blodtrykket

Vær opmærksom på at anvendelserne ovenfor ikke er videnskabeligt dokumenterede og at du bør opsøge læge, fremfor at anvende sølvlys til behandling af ovenstående.






Forholdsregler

Bivirkninger

De potentielle bivirkninger ved indtag af sølvlys inkluderer hovedpiner og uro i maven.

Der findes nogle tilfælde, hvor man mistænker sølvlys for at have forårsaget leverproblemer, men denne sammenhæng er endnu ikke afklaret. Hvis man har- eller har haft leverproblemer, anbefales det derfor, at man undlader at tage sølvlys for at være på den sikre side.

Risici

Der er en risiko for, at det ikke er sikkert at indtage sølvlys, hvis du er kvinde og:

  • Er gravid (dette gælder selvom sølvlys tages for at igangsætte fødslen!)
  • Har- eller har haft brystkræft eller livmoderkræft
  • Har endometriose

Man bør heller ikke indtage sølvlys, hvis man:

  • Er under 18 år
  • Har en leversygdom
  • Har en forhøjet risiko for slagtilfælde, blodpropper eller andre former for anfald
  • Er allergisk overfor aspirin

Interaktioner

Du bør konsultere din læge inden du tager sølvlys, hvis du:

  • Tager p-piller
  • Er i hormonbehandling
  • Tager beroligende lægemidler (f.eks. sovemidler eller psykofarmaka)
  • Tager blodtryksmedicin

 

Actaea eller Cimicifuga racemosa?

På latin er der lidt forvirring omkring, hvilket navn der er det rigtige – en forvirring der nedstammer fra nogle af historiens store botanikeres klassificeringer af planten; den berømte svenske botaniker Carl Linnaeus placerede oprindeligt sølvlys i slægten Druemunke (Actaea) og navngav den Actaea racemosa.

Senere hen omplacerede den engelske botaniker Thomas Nuttall imidlertid planten, så den istedet indgik i slægten Cimicifuga og derfor fik navnet Cimicifuga racemosa.

Nyere forskning har dog vist, at sølvlys er tættere beslægtet med Actaea end Cimicifuga, og i dag anses den korrekte latinske betegnelse for sølvlys derfor for at være Actaea racemosa.

Danske betegnelser

Sølvlys kaldes også sort sølvlyssølvlysrod eller sort slangerod, men det korrekte navn er sølvlys.

Navnet sort slangerod stammer fra det engelske ord “black snakeroot”, der for første gang optrådte i det amerikanske lægekompendium U.S. Pharmacopoeia i 1830.

 


Sølvlys som plante kan købes her: