Almindelig vinterkarse (Barbarea vulgaris)

Af

Almindelig vinterkarse (Barbarea vulgaris) er en toårig eller flerårig urt i korsblomstfamilien (Brassicaceae), som findes udbredt i hele Danmark. Den vokser især i fugtige vejkanter, grøftekanter, enge og lysåbne områder, hvor den kendes på sine blanke, mørkegrønne blade og gule blomster, som blomstrer fra maj til juli. Arten er almindelig og let genkendelig og kan have både økologisk, kulinarisk og ukrudtsmæssig betydning i Danmark.

Udbredelse og voksested i Danmark

Udbredelse

  • Almindelig vinterkarse er meget almindelig i hele Danmark

  • Forekommer i både:

    • Øerne (Sjælland, Fyn, Bornholm)

    • Jylland – især Østjylland og omkring vådområder

  • Både i lavlandet og op til højere kystnære skrænter

Typiske voksesteder

  • Fugtige, næringsrige arealer

  • Almindelig i:

    • Vejkanter og grøfter

    • Bækkanten og skovbryn

    • Brakmarker og lavbundsarealer

  • Trives også i forstyrrede områder, f.eks. langs markveje og jernbaner

Planten klarer sig godt i dansk klima, hvor både fugt og moderate vintre fremmer væksten.

Botaniske kendetegn

Vækstform og rod

  • Toårig eller flerårig urt, op til 60 cm høj

  • Danner i første år en grundstillet roset af blade, og skyder blomsterstængel i andet år

  • Stiv, opret vækst med furede stængler

  • Dybtgående pælerod

Plantens opbygning gør den robust og konkurrencedygtig i fugtig jord.

Blade

  • Blanke, mørkegrønne blade, let bølgede og fjersnitdelte

  • Nederste blade ofte større og med tydelig stor endelap

  • Øverste stængelblade mindre og mere smalle, stængelomfattende

  • Let bitter duft og smag ved knusning

Unge blade er spiselige og vitaminrige, især om foråret.

Blomster

  • Små, gule blomster i topstillede klaser

  • Fire kronblade, typisk 5–7 mm lange

  • Blomstrer fra maj til juli, afhængig af voksested og vejr

  • Bestøves af fluer, bier og andre insekter

Efter blomstring dannes oprette skulper med mange frø.

Frø og formering

  • Frugten er en slank skulpe, op til 3 cm lang

  • Indeholder mange små, brune frø

  • Formeres primært ved frøspredning, men kan også danne vegetativ formering ved basis

Kan brede sig hurtigt i fugtige, uforstyrrede områder.

Økologisk betydning

Almindelig vinterkarse har flere roller i danske økosystemer:

  • Nektarkilde for tidlige bestøvere, især bier og svirrefluer

  • Værtplante for larver af visse sommerfuglearter og biller

  • Frøene ædes af fugle og små gnavere

  • Tætte bestande danner bunddække, der hæmmer erosion

Den er en vigtig plante i semi-naturlige, næringsrige områder med fugt.

Kulinarisk anvendelse

Spiselige dele

  • Unge blade og skud kan anvendes som krydderurt eller salatingrediens

  • Smagen er let bitter og peberagtig, beslægtet med rucola og brøndkarse

  • Bladene er rig på C-vitamin og mineraler

Bruges i:

  • Vild mad og forårssalater

  • Urtesmør, pesto og grøntsagsretter

Bør høstes før blomstring, da smagen bliver skarpere senere.

Forvekslingsmuligheder

Planteart Forskelle
Bitter vinterkarse (Barbarea stricta) Slankere, færre blade, ofte i lysere og tørrere voksesteder
Brøndkarse (Nasturtium officinale) Mere vandbundne lokaliteter, kraftigere og mere saftig
Engkarse (Cardamine pratensis) Lysere blomster, mere spinkelt udseende

Almindelig vinterkarse kendes bedst på de glinsende, mørkegrønne blade og tætte gule blomsterstande.

Forekomst i by og land

  • Almindelig i både landbrugslandskaber og bynære områder

  • Findes i:

    • Grøfter og regnvandsbassiner

    • Vejrabatter, byggegrunde og parker

  • I bymiljøer kan den være en del af ruderalfloraen

Tåler både vejsalt og moderat forurening, hvilket gør den robust i moderne landskaber.

Betydning som ukrudt

  • Kan optræde som ukrudt i plæner og dyrkede arealer

  • Især hvor der er:

    • Fugtige forhold

    • Lav konkurrence fra anden vegetation

  • Ikke aggressivt udbredt, men kan danne tætte bestande i fugtig jord

Fjernelse kræver ofte gentagen slåning eller opgravning.

Tilgængelighed og bevarelse

  • Ikke truet – klassificeres som almindelig og stabil bestand i Danmark

  • Findes let i naturen og i frøblandinger til natureng eller vildtstriber

  • Ingen særlig beskyttelse, men værdsat i biodiversitetssammenhænge

Anbefales bevaret i vildeng, permakultur og naturplejeområder.