Bjergrørhvene

En flerårig græsart, der i Danmark især vokser på fugtige enge, moser og lysåbne skovkanter, hvor jorden er næringsrig og holdes jævnt fugtig.

Kendetegn og vækstform

Bjergrørhvene (Calamagrostis epigejos) danner tætte tuer med oprette strå, som ofte bliver høje og stive. Bladene er lange, smalle og ru på oversiden. Arten spreder sig både via frø og gennem kraftig jordstængelvækst, hvilket gør den i stand til at udbrede sig hurtigt i lysåbne områder. Blomsterstanden er en tæt, smal top, der i Danmark typisk er lysebrun til strågul og fremtræder fra juni til august.

Udbredelse i Danmark

Hvor den findes

Bjergrørhvene er udbredt i det meste af Danmark, men forekommer mest i Østjylland, på Fyn og på Sjælland, hvor den har gode betingelser på fugtige enge, bræmmer og i skovlysninger. I Vestjylland er den mere spredt, fordi de sandede jorde her ofte er for tørre til arten. Den kan dog stadig findes i lavninger, grøfter og fugtige plantageområder.

Lokale voksesteder

Den ses ofte i:

• Fugtige enge og kær, hvor der er en høj grundvandsstand.

• Skovkanter og lysninger, hvor lysmængden er høj nok til at understøtte de lange strå.

• Braklagte områder, hvor næringstilførsel og fugt giver den gode muligheder for at brede sig.

• Randzoner langs mark og skov, især i egne med leret og næringsrig jord.

I flere dele af Østdanmark kan arten dominere i tilgroede enge, hvor den overtager områder, når slåning eller græsning ophører.

Jordbund og klima i Danmark

Jordtype

Bjergrørhvene trives bedst i leret eller muldet jord, som kan holde på fugtigheden. Den kan også vokse i mere sandet jord, hvis området er fugtigt det meste af året. I kalkrige områder på Sjælland, Møn og Østfyn ses den ofte i blandede plantesamfund på næringsrige skråninger.

Fugtighed

Arten foretrækker konstant fugtige forhold. I danske somre med tørke reduceres dens vækst i højsommeren, men den skyder igen, når fugtigheden vender tilbage. Den klarer både periodevise oversvømmelser i forårs- og efterårsperioder, især på enge med varierende vandstand.

Lys og temperatur

Bjergrørhvene kræver godt med lys. I Danmark bliver den ofte dominerende i lysåbne miljøer, men den holder sig i kanten af tætte skove, hvor konkurrencen fra skyggetålende urter er lavere. Den klarer vinterkulde uden problemer, da rodnettet er kraftigt og ligger beskyttet under jordoverfladen.

Blomstring og frøspredning

Blomstringen starter typisk i juni og fortsætter ind i august. I Danmark varierer tidspunktet efter temperatur og fugtighed i foråret. Frøene er lette og spredes med vinden, men artens vigtigste spredningsmetode er de underjordiske udløbere, som danner nye skud i en radius omkring moderplanten og hurtigt kan skabe tætte, sammenhængende bevoksninger.

Rolle i danske naturmiljøer

Dominans i tilgroede enge

I fjernede eller lavt plejede enge kan bjergrørhvene blive dominerende, fordi den både udnytter næringen og reagere hurtigt, når konkurrencen fra andre planter mindskes. Den breder sig især kraftigt i områder, hvor der tidligere har været græsning.

Stabilisering af jord

Rodnettet er tæt og fibret, og det hjælper med at binde jorden i skråninger og på fugtige skræntkanter. Derfor står den ofte stabilt i områder, hvor jorden er løs eller vandmættet.

Betydning for dyreliv

Arten skaber skjul for smådyr, især markmus og insekter, og dens visne strå om vinteren bruges af flere fuglearter som skjulested. Insekter søger nektar og pollen i blomsterstanden, selvom den ikke er blandt de mest nektarrige græsarter.

Pleje og håndtering i danske haver

Bjergrørhvene kan bruges som prydgræs i større naturnære haver, men man skal være opmærksom på dens tendens til at brede sig.

Krav til dyrkning

• Jord: Fugtig, gerne leret eller muldet.

• Placering: Solrig eller let skygge.

• Vanding: Behov for jævn fugt, men tåler ikke at stå permanent i vand.

• Næring: Den trives i næringsrig jord, men for meget gødning fremmer en for stærk udbredelse.

Begrænsning af vækst

I haver anbefales det at plante arten med rodspærre, hvis man vil undgå, at den breder sig ukontrolleret. Nedklipning tidligt forår giver en mere tæt og frisk vækst.

Bjergrørhvene i naturforvaltning

Indikator for høj næringstilførsel

Når arten breder sig i tidligere artsrige enge, er det ofte et tegn på øget næringsniveau i jorden. Dette ses især i områder nedstrøms landbrug, hvor næringsstoffer siver ind i fugtige enge og vandførende lavninger.

Reaktion på manglende pleje

I Danmark optræder den ofte som en uønsket art i naturplejeprojekter, fordi den kan udkonkurrere sjældnere engarter. Regelmæssig slåning eller græsning begrænser dens dominans og fremmer et mere varieret plantesamfund.

Samspil med andre danske plantearter

Bjergrørhvene ses ofte sammen med:

• Tagrør i fugtige enge og moser, hvor begge danner høje, tætte bevoksninger.

• Bredbladet dunhammer i sumpede områder, hvor den ofte står i nærheden, men sjældent i de mest vandmættede zoner.

• Alm. mjødurt og eng-rørhvene, som den møder i mosaikker på næringsrige, fugtige jorde.

Planten indgår i det brede spektrum af højtvoksende, næringselskende arter, som præger mange østlige danske landskaber, hvor fugt og næring er rigeligt til stede.