Galangarod – Ingefærens glemte slægtning
Galanga er en fællesbetegnelse for 4 planter i ingefærfamilien, der oprindeligt stammer fra Indonesien.
Planterne har flere ting tilfælles, men det mest karakteristiske er, at de både bruges inden for gastronomien og naturmedicinen samt at det altid er roddelene (dvs. rhizomerne) der anvendes.
Som nævnt er galangaplanterne beslægtede med ingefær og de minder derfor også om ingefær på mange punkter. Galangarod smager dog ikke som ingefær og smagsforskellen er mest markant i rå galangarod.
Inden for naturmedicinen anvender man især galangarod mod problemer i mave/tarm-systemet såsom dyspepsi, kvalme, flatulens og appetitløshed.
I denne artikel:
Der findes 4 forskellige arter af galanga og deres rødder kan alle gå under betegnelsen ‘galangarod'
Hvor kan jeg købe galangarod?
Galangarod kan være svært at opdrive på de nordlige breddegrader. Man kan dog med fordel købe galangarod via internettet. Vi anbefaler galangarødderne herunder, fordi de 1) er af høj kvalitet, 2) sælges til rimelige priser og 3) leveres af en dansk webshop:
Vi anbefaler galangaroden ovenfor
Galangarod findes også i naturmidlet Bitterstern, som kan købes her.
Galangarodens historiske anvendelse
Europa
Galangarod var en udbredt og populær naturmiddel i middelalderens Europa såvel som i tiden op til denne periode. Her beskrev man bl.a. galangarod som ”en rod med en duft af roser og smag af krydderier” og brugte den som krydderi såvel som elskovsmiddel. I praksis bar man tørret galangarod for at styrke viriliteten, men også for at beskytte sig mod ondskab. Siden Middelalderen har galangarodens anvendelse i Europa været på kraftig tilbagegang. De senere års stigende interesse for naturmedicin og eksotisk madlavning, har dog øget efterspørgslen på roden en smule.
Den eneste undtagelse fra denne tendens er de østeuropæiske lande, hvor den i lang tid har været populær. Eksempler herpå er Litauen og Estland, hvor den anvendes som krydderi og medicin samt Polen, hvor den bruges som smagsgiver i vodka.
Asien
Selvom galanga oprindeligt stammer fra Indonesien, har de længe været udbredt i store dele af Asien. Eksempler herpå kan være galangarøddernes gastronomiske anvendelse i Kina, Thailand, Vietnam, Cambodja, Indonesien, Java, Bali og Indien. Der er dog forskel på, hvor meget de enkelte galangarødder anvendes i de enkelte lande – f.eks. bruger man mest ’Kaempferia galanga’ i lande som Kina, Java og Bali, hvor man næsten ikke bruger den i Thailand.
Galangarod fås også i pulverform og kan bl.a. indgå i den indiske krydderiblanding ’karry’. I Indien bruger man endvidere ekstrakt af galangarod i så forskellige ting som parfume, te og tatar samt mod dårlig ånde. I flere asiastiske lande bruges galangaroden Alpinia officinarum også i drinks og marmelade.
I nogle asiatiske kulturer anvender man desuden galangarødder for deres magiske egenskaber. Selvom denne anvendelse er gammel, er den fortsat udbredt i dag.
Naturmedicinske anvendelser
Inden for naturmedicinen anvendes galangarod til mange af de samme formål som ingefær. Nogle af galangarodens anvendelser inkluderer:
- Mave/tarm-systemet: Galangarod skulle have en stimulerende effekt på fordøjelsen og derfor kunne anvendes mod dyspepsi (dårlig fordøjelse), uro i maven, kvalme, flatulens (luft i tarmene) og nedsat appetit. Nogle naturlæger anbefaler følgende blanding til kvinder der lige har født; gammel hakket og stødt galangarod, opblandet med tamarind, vand og salt. Blandingen skulle virke rensende på blodet og hjælpe til at fjerne ophobet luft i tarmsystemet, og dens milde afførende effekt skulle samtidig bidrage til at holde afføringen regelmæssig. Naturmidlet ‘Bitterstern' er fremstillet til at modvirke flere af de nævnte mave/tarm-problemer og indeholder bl.a. galangarod. Bitterstern kan købes her.
- Varme: Galangarodens naturlige varme skulle gøre den anvendelig mod kramper, følelsesløshed, blå mærker, hævelser og åndedrætslidelser. Herudover skulle den også være virksom mod hudsygdomme, idet den angiveligt fjerner giftstoffer fra kroppen.
- Forkølelse og halsonde: Galangaroden Alpinia galanga bruges bl.a. i den tamilske naturmedicin mod forkølelse og halsonde. Roden bruges også i den ayurvediske naturmedicin til lignende formål.
Medicinske anvendelser og potentiale
Alpinia officinarum
Galangaroden Alpinia officinarum indeholder høje koncentrationer af flavonoiden galangin, som bl.a. har vist sig at kunne mindske væksten af brystkræftceller.
Kaempferia galanga
Galangaroden Kaempferia galanga har vist sig at være effektiv mod rundorme hos hunde (Toxocara canis) samt visse andre protozoer. I 1999 opdagede man, at roden hæmmer Epstein–Barr virus, som er årsagen til sygdommen mononukleose.
Roden kan også bruges til at bekæmpe larver af myggearten Culex quinquefasciatus samt til at afskræmme myggearten Aedes aegypti, der spreder sygdomme såsom dengue feber, chikungunya, gul feber m.fl. Derfor forsker man i dag i rodens potentiale som insektmiddel.
Galanga og galangarod
’Galanga’ er en betegnelse for følgende fire arter i ingefærfamilien (Zingiberaceae):
- Alpinia galanga
- Alpinia officinarum
- Kaempferia galanga
- Boesenbergia rotunda
Som det fremgår af de latinske betegnelser, tilhører alle arterne ikke de samme slægter (Alpinia, Kaempferia og Boesenbergia), men er alligevel samlede under betegnelsen ’galanga' pga. deres fællestræk. Ét af arternes mest karakteristiske fællestræk er deres rhizomer, der anvendes gastronomisk såvel som naturmedicinsk og kaldes ’galangarod’.
Når man på europæiske sprog taler om ’galangarod’, er det normalt arterne Alpinia galangal og Alpinia officinarum og i et vist omfang også Kaempferia galanga, der henvises til – men ordet ‘galangarod' kan i princippet bruges om alle fire ovennævnte arter. Nogle gange bruger man også den lidt løse betegnelse ’thailandsk ingefær’ om arterne Alpinia galangal og Alpinia officinarum.
Galangarod kan købes her:
Vi anbefaler galangaroden ovenfor
Galangarod findes også i naturmidlet Bitterstern, som kan købes her