Galnebær (Atropa belladonna)

Galnebær, også kendt som belladonna eller dødens natskygge, er en flerårig, urteagtig plante i natskyggefamilien (Solanaceae). Planten er kendt for sin skønhed og ekstreme giftighed og har en lang historie som både lægeplante og giftmiddel.

Botanisk beskrivelse

• Højde: 50–150 cm

• Stængel: Opret, håret og rødfarvet på solsiden

• Blade: Ægformede til elliptiske, helrandede, med glat overside og håret underside langs ribberne

• Blomster: Brun-violette, klokkeformede, hængende enkeltvis eller få sammen i bladhjørnerne; blomstrer fra juli til september

• Frugter: Runde, sorte og glinsende bær, 1,5–2 cm i diameter

• Rodsystem: Kraftig rodstok med dybtgående rødder

Udbredelse og voksested

Galnebær er naturligt udbredt i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus og det meste af Europa. I Danmark er den sjælden og findes primært i strandkrat, grusgrave og nær bebyggelse. Planten trives i solåbne eller halvskyggede lysninger i løv- eller nåleskove med kalkholdig, fugtig jord. 

Giftighed

Hele planten er stærkt giftig på grund af indholdet af tropanalkaloider som hyoscyamin (atropin), scopolamin, apoatropin og belladonnin. Specielt bærrene er farlige, da de kan se appetitlige ud for børn. Indtagelse kan føre til symptomer som rødmen i ansigtet, tørre slimhinder, forhøjet puls, hallucinationer, kramper og åndedrætslammelse. Dødelige doser er rapporteret ved indtagelse af 3–4 bær for børn og 10–12 bær for voksne.

Historisk anvendelse

• Kosmetik: I det gamle Rom brugte kvinder udtræk af planten som skønhedsmiddel, da giften udvider pupillen i øjet. Denne anvendelse gav planten dens latinske navn – “bella-donna”, som på dansk betyder smuk dame eller dame med store øjne.

• Medicin: Udtræk af galnebærplantens rødder har helt op i 1900-tallet været brugt som middel mod ondartet hoste, for eksempel kighoste. Udtræk af planten bruges stadig i medicinalindustrien.

• Giftmiddel: I det gamle Rom brugte kvinderne udtræk af planten som skønhedsmiddel, da giften udvider pupillen i øjet. Denne anvendelse gav planten dens latinske navn – “bella-donna”, som på dansk betyder smuk dame eller dame med store øjne. 

Etymologi

Slægtsnavnet Atropa stammer fra den græske skæbnegudinde Atropos, der klipper livstråden over, hvilket afspejler plantens dødelige egenskaber. Artsnavnet belladonna betyder “smuk dame” på italiensk og refererer til den historiske brug af planten til at udvide pupillerne for at opnå et mere tiltalende udseende.

Advarsler

• Håndtering: Undgå at røre ved planten uden handsker, da toksinerne kan optages gennem huden.

• Indtagelse: Selv små mængder kan være dødelige; opbevar planten utilgængeligt for børn og husdyr.

• Førstehjælp: Ved mistanke om forgiftning, kontakt straks læge eller giftlinjen.

Oversigt

Galnebær er en smuk, men yderst farlig plante, der kræver forsigtighed ved håndtering og bør ikke dyrkes i haver, hvor børn eller husdyr færdes.