Hjertebladet el (Alnus cordata), også kaldet italiensk el, er et løvfældende træ, som stammer fra Syditalien og Korsika. Arten er ikke hjemmehørende i Danmark, men dyrkes som pryd- og landskabstræ på grund af sin hurtige vækst, tørketolerance og dekorative blade. I Danmark anvendes den i parker, alléplantninger og forsøgsvist i skovrejsning, særligt i områder med kalkholdig jord.
Forekomst og anvendelse i Danmark
Introduktion og dyrkning
Hjertebladet el er blevet introduceret i Danmark siden midten af 1900-tallet som forsøgsplante til skovrejsning på kalkrige jorder og som robust prydtræ. Den er dog stadig sjælden i dansk beplantning og ses hovedsageligt i:
-
Botaniske haver og arboreter
-
Enkelte parker og institutionsområder
-
Forsøgsplantninger i Midt- og Østdanmark
-
Vejplantninger i varme, tørre byområder
Den er ikke forvildet i dansk natur og betragtes ikke som invasiv.
Begrænsninger for udbredelse
På grund af sin sydlige oprindelse er hjertebladet el følsom over for hård vinterfrost. Den trives bedst i lune egne af Danmark og kan tage skade ved længere frostperioder under –15 °C. I milde kystnære egne, såsom Sydsjælland og Lolland-Falster, klarer den sig bedst.
Vækstforhold
Jord og klima
Hjertebladet el foretrækker:
-
Kalkrig, veldrænet jord
-
Let til middeltung lerjord
-
Solrige, varme lokaliteter
-
Jord med lavt grundvand og god luftudskiftning
Den tåler både tørke og næringsfattige forhold og er særligt velegnet på tidligere landbrugsjord, hvor andre træarter har svært ved at etablere sig.
Tørketolerance
I modsætning til hjemmehørende el-arter er hjertebladet el meget tørketolerant og bruges derfor i områder, hvor jorden er drænet, og nedbøren er lav. Det gør den relevant i klimatilpasningsprojekter og som alternativ til ask og bøg i fremtidens beplantninger.
Botaniske kendetegn
Vækstform
Træet er hurtigtvoksende og kan nå en højde på 15–25 meter under gode forhold. Den har en slank, pyramideformet krone og en opret vækst. Barken er gråbrun og glat hos unge træer, senere let furet.
Blade
-
Form: Bredt hjerteformede, deraf navnet
-
Størrelse: 7–12 cm lange
-
Overflade: Glatte og blanke, mørkegrønne
-
Efterår: Mister bladene sent, ofte først i november
Bladene minder om lindeblade, men er tykkere og mere læderagtige.
Blomstring
Blomstring sker i marts–april, før løvspring:
-
Hanrakler: Hængende, 6–10 cm lange
-
Hunrakler: Små, oprette, udvikles til koglelignende frugtstande
-
Bestøvning: Vindbestøvet
Frugter
De koglelignende frugtstande indeholder små vingede nødder, som modnes i oktober og kan blive siddende hele vinteren. Frø modner sjældent i Danmark og spirer dårligt i det fri, da frømodningen kræver varme og lang vækstsæson.
Økologisk betydning
Kvælstoffiksering
Hjertebladet el danner, som andre el-arter, symbiose med Frankia-bakterier, der binder kvælstof i jordens rodknolde. Det gør den egnet til jordforbedring og til etablering på udpint eller tidligere dyrket jord.
Biodiversitet
I Danmark har hjertebladet el begrænset økologisk værdi, da den er eksotisk og ikke understøtter det samme insekt- og fugleliv som hjemmehørende arter. Den kan dog give læ, skjul og nektar til generelle arter i parker og byrum.
Skovbrugsmæssig interesse
Skovrejsning
Hjertebladet el er undersøgt i flere danske forsøgsplantninger som:
-
Pionertræ på kalkrige, tørre jorder
-
Alternativ til ask (på grund af asketoptørre)
-
Kulstofbindende art med hurtig vækst
-
Stabilisator i læplantninger og skovbryn
Foreløbige erfaringer viser, at arten vokser hurtigt og tåler ekstreme forhold bedre end flere hjemmehørende træer, men frostfølsomheden begrænser dens anvendelse nord og vest for Storebælt.
Ved og anvendelse
Veddet er let og forholdsvist blødt, lysebrunt og velegnet til:
-
Finer og snedkerarbejde
-
Trækonstruktioner indendørs
-
Energitræ / flis
Det er ikke egnet til udendørs brug uden behandling, da det nedbrydes hurtigt i fugt.
Sygdomme og skadedyr
Hjertebladet el er generelt sund i Danmark, men kan rammes af:
-
Sen frost: Skader nyudsprungne blade og unge skud
-
Svampeangreb: Som Phytophthora spp. under våde forhold
-
Bladlus og bladminérende insekter: Ses lejlighedsvis, men sjældent alvorligt
-
Vindskader: Slanke grene kan knække i stormvejr uden læ
Sygdomme ses primært under stress eller i forkert jordtype (fx tung, vandmættet jord).
Formering og pasning
Plantning
Træet plantes som barrods- eller pottegroet plante i foråret eller efteråret. Det etablerer sig hurtigt og har lavt plejebehov. Unge træer kræver vanding i tørre perioder, indtil rodnettet er veletableret.
Beskæring
Hjertebladet el tåler beskæring og formes nemt. Beskæres bedst i vinterhalvåret. Velegnet til alléer, klippede læhegn og solitære træer i parkbeplantning.
Frøformering
Frøformering er mulig, men sjældent brugt i Danmark, da frø sjældent modner tilstrækkeligt i klimaet. Professionelle planteskoler bruger frøimport fra Sydeuropa eller vegetativ formering.
Tilgængelighed i Danmark
Hjertebladet el sælges af specialiserede planteskoler og skovplanteskoler, især til:
-
Offentlige grønne områder
-
Klimaprojekter og forskningsplantninger
-
Private større haver med kalkrig jord
Den forekommer sjældent i almindelige havecentre og er primært et valg for landskabsarkitekter og skovbrugere.
Forvekslingsmuligheder
Kan forveksles med:
| Art | Kendetegn |
|---|---|
| Lind (Tilia cordata) | Hjerteformede blade, men ingen rakler eller kogler |
| Grå-el (Alnus incana) | Spidse, matte blade, mindre tørketolerant |
| Rød-el (Alnus glutinosa) | Afrundede blade, glinsende, mørk bark |
Hjertebladet el kendes på sine blanke, hjerteformede blade, sin pyramideformede krone og sin evne til at klare varme og tørke.
Perspektiver i Danmark
Med stigende fokus på klimatilpasning og ændrede vækstvilkår vurderes hjertebladet el som et interessant supplement til det danske artssortiment, især:
-
På kalkrige, tørre lokaliteter
-
Som alternativ til ask i boulevarder og parker
-
I byområder med tørre vækstvilkår
Begrænsningen ligger i artens frostfølsomhed, som kræver omhyggelig valg af plantested og klimazone i Danmark.