Agermåne (Agrimonia) – En glemt lægeurt

Agermåne er en planteslægt i rosenfamilien (Rosaceae).

Indenfor naturmedicinen har agermåne især været brugt lever- og galdesygdomme, men også til at hele sår, stoppe blødninger, behandle hudlidelser mm.

Selvom agermåne før i tiden var agermåne en meget anvendt og udbredt lægeurt, bruges den praktisk talt slet ikke i dag – hverken i lægemidler eller naturmedicin.

Her på siden kan du læse om agermånens historiske rolle i naturmedicinen, dens udbredelse, arter osv.

Hvor kan man købe agermåne?

Agermåne kan købes som kosttilskud i form af pulver og dråber:

Agermåne som naturmedicin

Inden for naturmedicinen har agermåne især været anvendt mod lever- og galdesygdomme. Flere naturlæger har f.eks. anbefalet agermåne mod gulsot gennem tiden. Anvendelserne har dog varieret meget efter tid og sted:

• De gamle grækere brugte agermåne til at hele øjnene
• Anglo-Saxonerne brugte agermånens blade til at stoppe blødninger og hele sår
• I Middelalderen brugte man især agermåne som sovemiddel
• I den kinesiske medicin har agermåne primært været brugt mod menstruelle problemer
• I Europa og Nordamerika har agermåne især været brugt mod hudlidelser, hoste, hæshed og diarré helt frem til slutningen af det 19. århundrede

Herunder ses en oversigt over agermånens anvendelser inden for naturmedicinen:

Primære naturmedicinske anvendelser

• Leversygdomme (inkl. gulsot)
• Galdesygdomme
• Blødninger (både interne og eksterne)
• Menstruelle problemer

Andre naturmedicinske anvendelser

Gamle naturmedicinske opskrifter

Herunder ses nogle af de naturmedicinske anvendelser af agermåne:

• Agermåne te: For at lave te af agermåne skal man blot lade tørrede plantedele trække i kogt vand i 5 – 15 minutter afhængigt af den ønskede styrke. En svag agermåne te kan sippes op til 6 gange dagligt. En stærkere te skulle kunne bruges som gurglevand mod hæshed, halsonde og let hoste. Mod inflammtion og til sårheling kan et kompres dyppes i stærk te og lægges på huden op til flere gange dagligt.

• Simpel infusion: Hæld ½ liter kogende vand over en håndfuld tørret agermåne – dvs. både blade, stilke og blomster. Denne infusion skulle være god til at opløsne halsen. Hvis man drikker en kopfuld af infusionen (nedkølet eller kold) 3 gange dagligt skulle dette også kunne anvendes mod løs afføring og ”passivt blodtab”. Som alternativ til infusion kan man også nedkoge agermåne.

• Mod gulsot: 170 gram rod af agermåne koges i en kvart liter vand. Blandingen forsødes med honning og en kvart liter af blandingen drikkes i 3 portioner dagligt. Denne blanding skulle ikke bare modvirke gulsot, men også fremme fordøjelsen og ”tone systemet”.

• Stærkt nedkog mod sår o.lign.: Lav et stærkt nedkog af agermånens blade og rødder, og forsød det med honning og sukker. Nedkoget drikkes i portioner på størrelse med et vinglas 2 – 3 gange dagligt, konsistent over flere måneder. Dette nedkog har især været brugt mod ”grimme sår”, men også mod blodsygdomme, bumser, mavesår m.fl.

• Andre anvendelser: Agermåne bruges også i øl og snaps samt som duft- og farveplante. Dens rødder har en svag duft af abrikos.

Agermånen i historien

Før i tiden var agermåne en meget anvendt og kendt lægeurt. Anglo-Saxonerne kaldte den ’Garclive’ og mente, at den kunne hele sår, slangebid, vorter mm. I den sidste halvdel af det 14. århundrede beskrives den af den engelske filosof og forfatter Geoffrey Chaucer, der kalder den Egrimoyne. Chaucer beskrev bl.a., hvordan man blandede agermåne med eddike og bynke, og brugte den mod ”dårlig ryg” og ”alskens sår”. På samme tid beskrev en anden forfatter, at agermåne sammenblandet med moste frøer og menneskeblod skulle modvirke alle former for interne blødninger.

Den franske forfatter og diplomat, Philippe de Commines, nævner også agermåne som en ingrediens i det famøse ’arkebuse-vand’, der blev brugt mod sår fra luntebøsser (arkebuser) i Slaget ved Morat den 22. juni 1476 i Bern, Schweiz. Arkebuse-vand, der på fransk kaldes ’eau de arquebusade’, bruges fortsat mod forstuvninger og blå mærker i Frankrig. Vandet fremstilles af en mange forskellige aromatiske urter og indgik i en periode som lægeurt i den engelske litteratur om helbrende urter (Materia Medica).

Selvom agermånens egenskaber ikke er anerkendte i den moderne lægevidenskab, har den fortsat sin plads i naturmedicinen og naturlæger anvender den især mod hoste, dairré og løs afføring.

Folkeminder

Agermåne indgår i mange forskellige folkeminder:

• Hekse brugte agermåne i trylleformularer og besværgelser
• Når agermåne hænges i en pose i hjemmet, skulle den beskytte mod gobliner, onde ånder og forgiftninger
• I voodoo bruges agermåne til at afstøde besværgelser og blokere forbandelser – nogle mener også, at agermånen sender denne sorte magi tilbage til afsenderen
• Moderne wiccaer (hekse) bruger agermånens blade i deres pudevår til at sikre sig en god nats søvn

Botanisk beskrivelse

• Flerårige, store, hårede urter med mellembrudt fjersnitdelte blade
• Agermåner bliver 0,5 – 2 m høje (højden kan variere blandt de enkelte arter, men også miljø o.lign.)
• De kortsstilkede blomster er 5-tallige, gule og små, og sidder i lange, smalle klaser
• 5 – 20 støvblade
• 1 – 2 småfrugter (nødder) der omgives af et krukkeformet underbæger med krogbørster
• Frugterne spredes via dyr

Agermåneslægtens navne

På engelsk kaldes agermåne for Agrimony, hvilket stammer fra den græske betegnelse Argemone, som betyder “plante, der heler øjnene” – og det var netop hvad grækerne brugte agermånerne til. Det latinske navn for agermåne er Agrimonia.

På dansk er ’agermåne’ den korrekte betegnelse for denne planteslægt, men i litteraturen og på internettet støder man indimellem også på andre beslægtede betegnelser såsom agermønje, agermonie o.lign. Den danske betegnelse (agermåne) er sandsynligvis en fordanskning af den græske betegnelse Argemone.

Arter og udbredelse

Der findes 13 – 15 forskellige arter i planteslægten Agermåne, som vokser i store dele af Europa, Asien, Afrika og Nordamerika. Arten Almindelig agermåne (Agrimonia eupatoria) er den mest udbredte i Europa, mens Agrimonia gryposepala er den mest udbredte i Nordamerika.

Herunder ses en oversigt over de forskellige arter og deres udbredelsesområder:

• Agrimonia eupatoria – Almindelig agermåne (Europa, Asien, Afrika)
• Agrimonia gryposepala – (Nordamerika)
• Agrimonia incisa – (Nordamerika)
• Agrimonia coreana – Koreansk agermåne (Østasien)
• Agrimonia microcarpa – (Nordamerika)
• Agrimonia nipponica – Japansk agermåne (Østasien)
• Agrimonia parviflora – (Nordamerika)
• Agrimonia pilosa – Russisk agermåne (Østeuropa, Asien)
• Agrimonia procera – Vellugtende agermåne (Europa)
• Agrimonia pubescens – (Nordamerika)
• Agrimonia repens – (Sydvestasien)
• Agrimonia rostellata – (Nordamerika)
• Agrimonia striata

Produkter der indeholder agermåne, kan købes her: