Almindelig røllike, kendt under det latinske navn Achillea millefolium, er en flerårig urt, som er udbredt i hele Danmark. Denne plante er en del af kurvblomstfamilien og kan let genkendes på sin stive, oprette vækst og sine karakteristiske, fint delte blade.
Plantefakta
- Plantetype: Tokimbladet blomsterplante af kurvblomstfamilien
- Varighed: Flerårig urt
- Højde: 20-60 cm
- Blomsterfarve: Hvid, lejlighedsvis med lyserøde toner
- Blomstringsperiode: Juni-september
- Blade: Lancetformede, 2-3 gange fjersnitdelte
- Formering: Frøspredning
- Bestøvning: Insektbestøvet
- Levesteder: Overdrev, heder, vejkanter, brakmarker
- Beskyttelse: Ingen
Kendetegn og Beskrivelse
Røllike vokser typisk til en højde på mellem 30 og 60 cm og har en karakteristisk krydret duft, der gør den nem at identificere. Hele planten er mere eller mindre håret og har underjordiske udløbere. Bladene er meget findelte, hvilket giver dem et særligt “tusindbladet” udseende, som plantens latinske navn millefolium også henviser til.
Blomsterne er samlet i en tæt halvskærm øverst på planten. Blomsterne er små, omkring 3-4 mm i diameter, og har hvide eller lejlighedsvis lyserøde randblomster. Blomstringen finder sted fra juni til september, og planten producerer hvert år en stor mængde spiredygtige frø, som spreder sig gennem vinden.
Røllike har et veludviklet rodnet, som består af krybende jordstængler og talrige trævlerødder, hvilket gør planten meget robust og i stand til at overleve i mange forskellige miljøer.
Udbredelse i Danmark
Almindelig røllike er meget almindelig i Danmark og findes stort set overalt i landet. Den trives især på tør eller fugtig, næringsrig sand- eller humusbund. Planten er ikke kræsen, hvad angår voksesteder, og kan findes i en bred vifte af miljøer såsom vejkanter, enge, overdrev og græsplæner. Den kan også vokse i strandenge og brakmarker, hvor den ofte danner større bestande.
Rølliken er desuden insektbestøvet, hvilket gør den populær blandt bier og andre insekter, som tiltrækkes af dens små blomster. Frøene, som den producerer, er nøddeagtige kapsler, der typisk spredes om vinteren ved hjælp af vinden.
Historie og Etymologi
Navnet Achillea refererer til den græske sagnhelt Akilles, som ifølge den romerske naturhistoriker Plinius den Ældre lærte at bruge rølliken til at behandle sår under den trojanske krig. Urten blev kendt som “soldaterurt” på grund af dens anvendelse til at standse blødninger på slagmarken.
I middelalderen blev røllike også brugt i ølbrygning, hvor den blev tilsat i en blanding kaldet gruit, der gav øllet en karakteristisk smag. I dag bruges røllike hovedsageligt i urteteer og snaps, men dens medicinske egenskaber har været kendt i århundreder.
Anvendelse
Almindelig røllike har en række medicinske anvendelser på grund af dens mange aktive stoffer. Den indeholder æteriske olier, herunder kamfer, cineol og chamazulen, samt andre forbindelser som achillein, garvestoffer, isovaleriansyre og flavonoider. Disse stoffer giver røllike en række gavnlige egenskaber, herunder sveddrivende, blodtryksænkende og betændelseshæmmende virkninger.
Planten har også en febernedsættende effekt og kan stimulere fordøjelsen samt virke beroligende og vanddrivende. Røllike er derfor blevet brugt mod forkølelse, influenza og andre infektioner. Dog kan planten give ubehag som hovedpine og svimmelhed, hvis den indtages i store mængder, og nogle mennesker kan opleve allergiske reaktioner. Gravide bør undgå røllike.
Ud over medicinske anvendelser har røllike også en praktisk funktion i naturen. Fugle, især gråsiskener og bjergirisker, spiser frøene fra røllikeblomsterne, og nogle fuglearter lægger bladene i deres reder for at afskrække insekter.
Kan røllike spises?
Ja, røllike kan spises, men med måde. Hele planten siges at være spiselig og næringsrig, men det anbefales ikke at indtage store mængder. Røllikens blade og blomster har en stærk og krydret smag, der kan opleves som bitter og astringerende.
Brug af unge blade
Unge blade kan spises rå og tilføjes i salater for at give en anelse krydret smag. Bladene har en smag, der minder om en blanding af anis og græs, og de kan også brygges som te, hvilket giver en mild og aromatisk drik.
Historisk brug i mad og drikke
I middelalderen var røllike en del af en urteblanding kaldet gruit, som blev brugt til at give øl smag, inden humle blev almindeligt anvendt. I dag bruges både røllikens blomster og blade til fremstilling af visse likører og bitre alkoholiske drikke.
Selvom røllike er spiselig, er det vigtigt at være opmærksom på, at indtagelse i store mængder kan forårsage ubehag.
Variation og Forveksling
Der findes flere underarter og variationer af røllike i Danmark, som kan adskille sig fra hinanden ved små forskelle i forgrening og bladform. Disse variationer er ikke altid kortlagt i detaljer, men botanikere fra Mellemeuropa kan ofte identificere dem på voksesteder som vejkanter.
Forveksling med andre arter er sjældent et problem for almindelig røllike. Dog kan den nogle gange forveksles med nyse-røllike, som har hele, savtakkede blade og større blomsterkurve. Naturbasen registrerer jævnligt observationer af røllike, og disse data viser, at der kun har været få fejlidentifikationer, hvor almindelig røllike er blevet forvekslet med andre arter eller underarter.
Røllikens Økologiske Rolle
Røllike spiller en vigtig rolle i mange danske økosystemer, især på græsarealer og vejkanter, hvor den bidrager til biodiversiteten. Dens evne til at overleve slåning gør den til en hårdfør plante, der kan trives selv i græsplæner, om end uden blomster. Røllike er en af de første planter, der spirer, når jorden vendes, og dens frø kan bevare deres spireevne i mange år, hvilket gør den til en pionerart i mange områder.
Planten er også populær blandt bier og andre bestøvere, som spiller en vigtig rolle i dens formering.