Fakta om enbo galdebær
- Dansk navn: Enbo galdebær
- Latinsk navn: Bryonia alba
- Familie: Græskarfamilien (Cucurbitaceae)
- Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
- Udbredelse: Sjælden i Danmark, ses ofte ved gamle klostre og ruiner
- Giftighed: Høj, hele planten er giftig, især bær og rødder
- Særlige kendetegn: Store sorte bær, roeformet rod med ubehagelig lugt
Beskrivelse
Enbo galdebær er en flerårig klatreplante, der tilhører græskarfamilien. Planten kan nå en højde på op til 4 meter ved hjælp af sine slyngtråde, som klamrer sig til nærliggende træer og strukturer. Bladene minder om agurkens, og blomsterne er små og grønne. Det mest karakteristiske træk ved enbo galdebær er dens sorte, giftige bær. Roden er stor, opsvulmet og roeformet og har en stærk lugt.
Planten er giftig i alle dele, men især bær og rødder er rige på farlige stoffer som glykosider (bryonin og bryoidin), terpener og saponiner, der kan give alvorlige forgiftningssymptomer.
Voksesteder
Enbo galdebær er ikke oprindeligt hjemmehørende i Danmark, men blev indført i middelalderen som lægeplante og findes forvildet i områder nær klostre og ruiner. I dag er den sjælden i den danske natur og ses typisk i gamle byer og landsbyer, hvor den har spredt sig fra tidligere apotekerhaver og klosterområder. Planten trives bedst i solrige, veldrænet jord og kan klatre op ad høje træer og bygninger i vækstsæsonen.
Udbredelsen er begrænset, og arten er registreret som sjælden, hvilket gør, at der opfordres til at værne om de tilbageværende planter.
Plantning af enbo galdebær
Såning af enbo galdebærfrø skal ske om efteråret eller tidligt forår, da frøene kræver kulde for at spire optimalt. Der anbefales en planteafstand på omkring 40×40 cm for at sikre plads til rodens vækst og tilstrækkelig lys til bladene. Frøene spirer bedst i veldrænet jord med adgang til sollys.
Pasning af enbo galdebær
Enbo galdebær kræver minimal pasning, når først den er etableret. Den klarer sig godt i dansk klima og har en naturlig vækstdvale om vinteren, hvor den visner ned til jorden og vokser frem igen tidligt om foråret. Da planten kan være aggressiv og let klatrer op ad nærliggende strukturer, bør man være opmærksom på, hvor den plantes, da den kan vikle sig omkring og dominere andre planter og træer i nærheden.
Planten behøver ingen særlige næringstilskud, men drager fordel af solrige forhold og veldrænet jord. Ved eventuel håndtering bør man anvende handsker, da plantesaften kan forårsage hudirritation og blærer.
Forveksling
Enbo galdebær kan nemt forveksles med tvebo galdebær (Bryonia dioica), som også findes sporadisk i Danmark. Begge planter er giftige og tilhører samme slægt, men de har forskellige bærfarver: enbo galdebær har sorte bær, mens tvebo galdebær har røde bær. Derudover er tvebo galdebær tvebo, hvilket betyder, at planten kræver både han- og hunplanter for at sætte frø, mens enbo galdebær kan reproducere sig selv.
Forveksling mellem de to arter forekommer ofte og registreres af Naturbasen, hvor observationer med jævne mellemrum revideres for at sikre korrekte artsnavne.
Anvendelse
Historisk og medicinsk anvendelse
Enbo galdebær har gennem historien været anvendt som en stærkt virkende medicinsk plante, især i middelalderen. Plantens rod og saft blev brugt til at fremkalde opkast, som afføringsmiddel og til at stimulere svedproduktion. Det var almindeligt at anvende roden mod forstoppelse og vattersot, og den blev anset for at være så kraftig, at den kunne drive “ondskab” ud af kroppen. Saften, som kunne tappes fra roden, blev også brugt til at behandle indvoldsorme.
En anden udbredt anvendelse var som abortmiddel. I Rusland blev planten anvendt til at fremprovokere aborter, og en tampon dyppet i rodsaften kunne hjælpe med at uddrive dødt foster og efterbyrden.
Anvendelse i folkemedicin og magi
I folketroen var enbo galdebær forbundet med overtro og magi, da roden mindede om den mytiske alrune, en plante med magiske egenskaber. I middelalderen blev galdebærrødder solgt som falske “alruneamuletter”, der skulle beskytte bæreren mod alt ondt.
Desuden blev der anvendt salver lavet af planten til behandling af gigt og podagra, og roden blev båret som en amulet for at beskytte mod sygdomme og ulykker.
Moderne anvendelse og forholdsregler
På trods af de mange anvendelser er enbo galdebær i dag sjældent anvendt i medicinske sammenhænge, primært på grund af dens høje toksicitet. Indtagelse af bær kan føre til alvorlige symptomer som voldsom opkastning, diarré, og i værste fald åndedrætspåvirkning og lammelse. Forgiftning forekommer dog sjældent i Danmark, men der er registreret tilfælde med børn, der har spist bærrene. Dødelig dosis for børn er ca. 15 bær, mens voksne kan tåle op til 40 bær før forgiftningen bliver fatal.
Hyppigt stillede spørgsmål om enbo galdebær
Er enbo galdebær farlig?
Ja, enbo galdebær er ekstremt giftig. Alle dele af planten indeholder toksiner, og især bær og rødder er farlige ved indtagelse. Børn er mest udsatte, da blot 15 bær kan være dødelige. Det anbefales ikke at anvende planten uden medicinsk viden.
Kan man dyrke enbo galdebær som prydplante?
Selvom enbo galdebær har en vis æstetisk værdi med sine sorte bær og klatrende vækst, frarådes det at dyrke den i haver, hvor børn eller dyr kan få adgang til planten. Plantesaften kan forårsage hudirritation, og bærrene udgør en risiko for forgiftning.
Hvor kan man finde enbo galdebær i Danmark?
Enbo galdebær vokser sjældent i Danmark, men kan findes nær gamle klostre, slotte og ruiner, hvor den blev plantet som lægeplante i middelalderen. Arten anses for at være sjælden og beskyttet i den danske natur.
Hvad er forskellen mellem enbo og tvebo galdebær?
Den primære forskel er, at enbo galdebær har sorte bær, mens tvebo galdebær har røde bær. Derudover er tvebo galdebær tvebo, hvilket betyder, at den kræver både han- og hunplanter for at formere sig, mens enbo galdebær er selvbestøvende.
Enbo galdebær er en fascinerende, men yderst giftig plante med dybe rødder i dansk medicinhistorie og folketradition. Dens sjældenhed og historiske anvendelse gør den til et unikt, men farligt element i den danske flora.