Orientalsk lilje (Lilium orientalis)

I liljernes verden er de orientalske liljer noget for sig selv; deres enorme blomster, intense duft og smukke farver gør dem til nogle af de mest beundringsværdige blomster i haven. 

Sammen med de asiatiske liljer er de orientalske liljer desuden nogle af de mest velegnede liljearter til de nordiske klimaer.

Blomsterne kan have et væld af farver og mange af hybriderne har desuden farvevariationer på bladkanterne, i midterranderne samt i form af fregner.

 

Hvor kan jeg købe orientalske liljer?

Til danske haver anbefaler vi de orientalske liljer, der ses nedenfor:

 

De orientalske liljers karakteristika

  • Orientalske liljer er løgplanter, der er forholdsvis nemme at dyrke og vokser hurtigt
  • De blomstrer hvert år i mid- eller sensommeren (typisk i juli-august) og blomster rigt
  • Blomsterne er større end på andre liljer og har en kraftig duft
  • Orientalske liljer bliver 80-100 cm høje
  • I afskåret tilstand holder de orientalske liljer sig længere end andre liljer
  • Vær påpasselig med ikke at få pollen på tøjet; vend blomsten væk fra dig, når du håndterer den





Dyrking og pasning

Plantning

  • Ved plantning skal spidsen af løget vende opad 
  • Læg løgene dobbelt så dybt som løgenes højde (ca. 12-15 cm nede i jorden)
  • Afstanden mellem løgene skal være ca. 10-15 cm
  • Man bør vande løgene umiddelbart efter plantning 
  • Plantes i foråret og efteråret 
  • De vokser bedst i fuld sol og i læ for vinden – hvis de plantes i krukke eller potte, bør de dog stå i halvskygge, fordi jorden ellers bliver for varm 

Jordbundsforhold

Orientalske liljer vokser bedst i løs, humusrig jord, der er velgødet og veldrænet. Jorden må helst ikke være for kalkholdig og kan evt. forbedres vha. kompost og kogødningsgranulat.

Hvis du har meget sandet eller leret jord, kan den optimeres til orientalske liljer ved at tilføre tørv, bladmuld eller komposteret gødning.

Pasning

  • Orientalske liljer skal have vegetabilsk gødning hver 2. uge
  • Ligesom andre liljer kan de orientalske angribes af den røde liljebille
  • Over vinteren bør orientalske liljer tildækkes med blade eller granris for at beskytte dem mod frost
  • Dyrk dem evt. i potter eller krukker og flyt dem ind (på et frostfrit sted) i vinterhalvåret
  • Det anbefales desuden, at man planter nogle lave planter omkring liljerne for at skygge en smule for deres base. Herved nedkøles jorden de står i, hvilket giver dem optimale kår 
  • I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at opstamme en orientalsk lilje 

Generelle tips til dyrkning af liljer

  • Lad altid liljerne visne af sig selv efter afblomstring
  • Fjern gerne visne blomster (herved bruger liljeplanten al sin energi på løget)
  • Liljer er generelt hårdføre overfor kulde og frost, hvis de vel og mærke dyrkes i haven. Det er dog altid en god ide at tildække dem med blade eller granris henover vinteren (OBS: Lilium Longiflorum er dog en undtagelse; denne skal altid stå frostfrit)
  • Liljer formerer sig og bør derfor opgraves og deles efter nogle år – genplant straks

 

Hybrider af orientalske liljer

Hybrider af de orientalske liljer inkluderer:

  • Flying Circus – Kridhvide blomster der åbnes lagvist
  • Hot spot – Store fløde-hvide blomster med hindbærfarvede midterblade og fregner i samme farve
  • Enjoy – Brede lyserøde blomsterblade med hvid midte
  • Rio negro – Lilla/lyserøde blomster med en sort midterrande
  • Cherborough – Hvide blomster med en gul midterrande
  • Stargazer – Lilla/lyserøde blomster med hvide kanter og gul midte
  • Bernini –  Lilla/lyserøde blomster med hvide kanter og hindbærfarvede fregner
  • Black Beauty – Mørkerøde blomster
  • Journey's end – Røde blomster
  • Yellow Ribbons – Hvide og gule blomster
  • Casa Blanca – Kridhvide blomster
  • Cobra – Dybrøde blomster
  • Corvara –  Mørkelilla blomster med hvide kanter
  • Dizzy – Hvide blomster med brune midterrander 
  • Legend – Hvide blomster med gule midterrander og lyserøde fregner
  • Lombardia – Lyserøde blomster med gule midterrander og hvid midte
  • Mero star – Mørkelilla blomster med fregner
  • Mona Lisa – Lyserøde blomstermed lilla midte og fregner
  • Muscadet – Hvide blomster med et blåligt skær og røde fregner
  • Star fighter – Lyserøde blomster med lilla midterrande, gul midte og fregner
  • Sumatra – Mørkelilla blomster med tynde hvide kanter 

 


Til danske haver anbefaler vi de orientalske liljer, der ses nedenfor: