Vortebirk, birkebark og birkeblade

Vi anbefaler denne birkesaft:

Vortebirken (Betula pendula) hører hjemme i Europa og har vokset her de sidste 12.000 år – siden den sidste istid. Den har for længe siden fundet sin plads i naturmedicinen og har i dag også sin skare af tilhængere.

Vortebirkens nære slægtning, dunbirken – der har været her i ligeså lang tid – bliver derimod næsten ikke brugt inden for naturmedicinen. Dette vidner muligvis om, at vortebirken besidder helt specielle egenskaber i forhold til menneskets helbred.

OBS: Denne artikel omhandler udelukkende vortebirkens naturmedicinske aspekter – du kan læse om birketræernes botaniske aspekter her.

 

Vortebirkens rolle i naturmedicinen

OBS: Formålet med inholdet herunder er at informere om de forskellige anvendelser birken har haft i naturmedicinen gennem tiden. Formålet er ikke at opfordre læseren til selvmedicinering med birk eller andre naturmidler.

Inden for naturmedicinen siger man, at birk generelt er:

  • diuretisk (vanddrivende)
  • antireumatisk (virksom mod gigt)
  • stimulerende
  • astringerende (sammentrækkende)
  • antiparasitær
  • galdedrivende
  • diaforetisk (sveddrivende)

Birketræernes forskellige dele har dog længe haft deres individuelle anvendelser inden for naturmedicinen – dvs. hver del har haft sine specifikke naturmedicinske formål.

Herudover bør det nævnes, at mange naturlæger fremhæver stofferne betulin og betulinsyre (der især findes i birketræernes bark) som de aktive stoffer, der kan modvirke helbredsproblemer hos mennesket.

Det bør i øvrigt fremhæves, at det primært er vortebirk, der har været anvendt til naturmedicinske formål i de europæiske lande. Dette hænger muligvis sammen med, at vortebirken er en af de få birkearter, der er naturligt hjemhørende i Europa og derfor har været tilgængelig i lang tid. Det er også derfor, at denne artikel hovedsagligt omhandler vortebirk.






Birkebark og birkegrene

Birketræets bark og grene skulle have mange af de samme egenskaber som de vintergrønne planter (dvs. planter der beholder deres grønne blade vinteren over, men fælder dem ved løvspringet i foråret).

I kraft disse egenskaber har barken og grenene af birketræerne derfor været brugt til at fremstille en drik, der skulle kunne rense vores blod. Fordi naturlægerne mener, at birk kan rense blodet, bruges udtræk af birkebark og birkegrene samt birkete internt såvel som eksternt til at afhjælpe bylder og sår.

Birkebark skulle angiveligt også have en positiv effekt på tarmsystemet og derfor hjælpe på tilstande såsom diarre, dysenteri (en form for blodig diarre) og spædbarnskolik (OBS: vi anbefaler dog ikke, at du giver dit spædbarn birkebark eller andre naturmidler uden din læges samtykke). Birkebark har igennem historien også været anvendt som ormekur hos mennesket.

Herudover skulle birkebark også kunne anvendes mod ømme muskler,vorter og ledsmerter. Nogle mener også, at birkebark mindsker inflammation i led og væv. Den indre del af birkebarken skulle især være virksom mod feber, der kommer og går. Te af birkebark og birkegrene skulle i øvrigt kunne hjælpe mod blister i munden.

Herover ses birkebark og anbefalede naturmidler, der indeholder birkebark

 

Birkeblade

En infusion eller et udtræk af birkeblade har f.eks. været anvendt som et vanddrivende og rensende middel i urinvejene. Formålet med dette har bl.a. været at fremme vandladningen, opløse og uddrive nyresten, udrense urinvejene samt at behandle blærebetændelse (cystitis) og andre urinvejsinfektioner. Udtrækket skulle også kunne bruges til at rense kroppen for overskydende vand (ødemer) samt behandle urinsyregigt og milde smerter fra slidgigt.

Herudover bruges birkeblade også til direkte påførsel på huden ved kramper og sår, og direkte i håret og hovedbunden for at styrke håret og give en sundere hovedbund. Det bør desuden nævnes, at birkeblade har et højt indhold af C-vitaminer.

Herover ses tørrede birkeblade samt forskellige produkter, der indeholder birkeblade

 

Birkeblade te

Te af birkeblade er stort set det samme som en infusion eller et udtræk. Den eneste reelle forskel er, at teen i nogle tilfælde har været mildere og/eller opblandet med andre ingredienser (især urter).

Birkeblade te har især været brugt mod hudlidelser. Ved alvorlige eller kroniske hudlidelser, bruges nedkog af birkebark til direkte påførsel på huden eller som tilsætning i badevandet.

Nogle mener også, at te af birkeblade – ligesom udtrækket ovenfor – kan bruges til at styrke håret og hårrødderne samt til at modvirke visse problemer i hovedbunden (som f.eks. skæl), hvis man bruger den i håret og hovedbunden.

Herover ses anbefalede teblandinger, der indeholder birkeblade

 

Birkeskud

Birketræernes unge skud har været brugt som afføringsmiddel – især skuddene fra vortebirken.

Nedkog af birkeblade har været anvendt til at forebygge skaldethed (ligesom birkesaft) og til at modvirke søvnløshed umiddelbart inden sengetid

 

Birkeolie

Birkeolie – som udtrækkes af birkens bladknopper eller bark – har været brugt eksternt mod akne og gigtsygdomme. Birkeolien skulle også være hjælpsom mod ømhed i musklerne, hvis den påføres direkte på huden.

Birkeolie kan stamme fra vortebirk og dunbirk såvel som andre birkearter.

 

Birkekul

Birkekul skulle især være virksomt mod forgiftninger, hvor man tygger kullet så hurtigt som muligt efter symptomerne opstår. Birkekul indgår også i visse homøopatiske lægemidler som f.eks. Carbo betula D10, der er fremstillet til at modvirke oppustethed i tarmene og dermed afhjælper spædbarnskolik.

Ligesom med birkeolien kan birkekul stamme fra forskellige arter af birketræer.

 

Kropspleje

Herunder ses en række produkter til kropspleje, som er baserede på ingredienser fra birketræer (birkeekstrakt, birkesukker m.fl.):

 

Andre anvendelser af birk

Birkesaft og birkevin kan udvindes af vortebirk såvel som andre arter af birketræer.

I forskellige kilder kan man læse, at forskellige birkearter har været brugt mod følgende helbredsproblemer:

  • Gigtsygdomme
  • Leversygdomme
  • Forstoppelse
  • Ascites
  • Højt blodtryk
  • Åreforkalkning
  • Forkølelse
  • Influenza
  • Hæshed
  • Bihulebetændelse
  • Hovedpine
  • Eksem

OBS: Husk på at anvendelserne ovenfor ikke er videnskabeligt dokumenterede og at de heller ikke er anerkendte i moderne lægevidenskab – derfor frarådes alle former for selvmedicinering o.lign. med birk eller andre former for naturmidler. Hvis du er syg, bør du altid opsøge læge.

 

Sådan udvindes de forskellige miksturer

Herunder har vi samlet nogle fremgangsmåder – eller ”opskrifter” om man vil – til at fremstille de enkelte miksturer af birketræernes dele (her er det ikke kun vortebirk, men flere forskellige birkearter, der kan bruges). Vær opmærksom på at fremgangsmåderne blot er vejledende og at der i praksis har været anvendt mange variationer af dem igennem tiden:

  • Infusion/udtræk/te: En infusion eller et udtræk af birkeblade kan laves af 20 g blade, der skæres i små fine stykker samt 200 ml kogende vand. Fremgangsmåden er følgende: Put bladene i en stor kop og hæld det kogende vand over dem. Tildæk koppen og lad det hele trække indtil temperaturen falder til omkring 40 grader. Tilsæt en knivspids natron (bagepulver). Lad det hele stå tildækket i yderligere 6 timer og si herefter væsken ned i en ny kop. Drik denne infusion i 2 portioner med 4 timers mellemrum. Infusionen kan også bruges eksternt til f.eks. hårpleje som nævnt ovenfor.
  • Birkesaft: Birkesaft bør kun tappes i foråret, da træerne er mest saftholdige her. Saften tappes ved at man enten indfører en lille rør direkte i stammen og lader saften løbe ned i en beholder eller ved at klippe en gren over og fastgøre en beholder for enden, hvor saften kan løbe ned i. Læs evt. mere om hvordan birkesaft tappes og hvilke helbredsmæssige fordele det tilskrives i naturmedicinen i denne artikel om birkesaft.LINK
  • Nedkog af birkebark: Kog 2 spiseskefulde skåret birkebark i 200 ml vand i ca. 5 minutter. Sluk for varmen og lad det trække tildækket i ca. 10 minutter. Lad det herefter trække i yderligere 6 timer uden nogle former for varmetilførsel. Si hefter nedkoget og tilsæt sukker eller sødemiddel efter smag. Drik det i 3 portioner over 1 hel dag – gerne før måltider, da det skulle have en gavnlig virkning på fordøjelsen. Nogle mener også, at det kan afhjælpe mavesår og hudlidelser.
  • Nedkog af birkeskud: Til nedkog dette skal man bruge 200 birkeskud, som koges i 1 liter vand til indtil vandmængden er reduceret til det halve. Nedkoget indtages af 4 omgange over 1 hel dag. Dette nedkog af birk skulle kunne være virksomt mod overvægt, cellulitis, ødemer, reumatiske sygdomme samt visse nyre- og hjertelidelser.
  • Tinktur af birkeskud: Tilsæt 100 birkeskud i 1 liter sprit med en temperatur på 40 grader. Lad det trække i 10 – 14 dage og omrør det dagligt. Massér tinkturen ind i hårbunden for at fremme hårvækst.

 

Forholdsregler

Følgende forholdsregler gælder både vortebirk og andre birkearter:

  • Allergi: Personer med birkepollenallergi, bør som udgangspunkt undgå al kontakt med birketræer og deres dele (tal med din læge). Hertil kommer, at der findes en del krydsreaktioner – dvs. andre planter der kan medføre allergiske reaktioner hos birkepollenallergikere. Dette gælder bl.a. frugter (abrikoser, blommer, ferskener, kirsebær, kiwier, nektariner, pærer, og æbler), grøntsager (gulerødder, kartofler, tomater, peberfrugter og selleri) samt nødder (hasselnød, jordnødder/peanuts, mandler, paranødder og valnødder) samt planter (f.eks. bynke). Birkepollen kan i øvrigt også udløse allergi hos mennesker, der er allergiske overfor andre fødevarer som f.eks. æbler, sojabønner, hasselnødder og jordnødder/peanuts.
  • Højt blodtryk: Nogle eksperter mener, at birkeblade muligvis kan øge mængden af salt, som kroppen tilbageholder, hvilket kan forværre højt blodtryk. Derfor anbefales det, at man rådfører sig med sin læge, hvis man har højt blodtryk og ønsker at indtage udtræk, infusioner, te eller andre naturmidler baseret på birk.

Fordi birk har en vanddrivende effekt på kroppen, bør man også være påpasselig med at indtage birk, hvis man tager vanddrivende medicin (fordi birken kan forstærke effekten af medicinen).

 

Relaterede artikler