Appelsinblomstvand – Hvad bruges det til?
Appelsinblomstvand anvendes især som smagsgiver i desserter, bagværk, drinks o.lign., men kan også bruges som duftgiver i hjemmet.
Herudover kan man med fordel anvende appelsinblomstvand som hudplejeprodukt; det gør din hud silkeblød, hvis det f.eks. tilsættes i badevand.
I denne artikel har vi samlet en række forskellige anvendelser af appelsinblomstvand, så du nemt kan finde inspiration til at bruge det hjemme hos dig selv.
Anbefalet appelsinblomstvand kan købes her
Hvor kan jeg købe appelsinblomstvand?
Appelsinblomstvand fås normalt ikke supermarkeder, helsekostforretninger o.lign. Man kan være heldig at finde det i en specialbutik, men så skal man typisk også betale en overpris. Vi anbefaler appelsinblomstvandet nedenfor, fordi det 1) er økologisk, 2) er af høj kvalitet og 3) har en rimelig pris.
Vi anbefaler appelsinblomstvandet ovenfor
7 måder at bruge appelsinblomstvand på
1. Appelsinblomstvand i badet
Bland følgende sammen:
- 3 kopper varm mælk
- 3 spsk. honning
- 1/4 kop appelsinblomstvand
Tilsæt ovennævnte blanding i badevandet, når du tager karbad.
Blandingen gør din hud bliver blød som silke, fordi appelsinblomstvand er ekstremt godt for huden, når det opblandes med andre plejende ingredienser som f.eks. honning og mælk.
Appelsinblomstvand er især velegnet til fedtet og følsom hud. Det mindsker rødme og irritation, hvilket er én af grundene til, at det også anvendes i nogle babyprodukter (f.eks. sæber og lotions).
2. Duft til hjemmet
Fordi appelsinblomstvand har en markant duft, kan det bruges til at give dit hjem en let, frisk og behagelig duft af appelsin – ligesom et duftlys, en duftlampe, røgelsespind, luftfrisker el.lign.
For at opnå denne effekt skal du blot tilsætte lidt appelsinblomstvand i en skål med kogende vand og lade skålen stå i det værelse, som du ønsker at parfumere.
Da appelsinblomstvand har en let beroligende effekt, kan det med fordel også bruges som duftgiver i soveværelset.
3. Desserter
Appelsinblomstvand er nok mest kendt for sine rige anvendelsesmuligheder i forskellige desserter.
Man kan i princippet bruge appelsinblomstvand i næsten alle slags desserter, men især cremede og mælke- eller flødeholdige desserter er velegnede.
Herudover er appelsinblomstvandet meget anvendeligt i chokoladedesserter som f.eks. chokoladekager eller chokolademousse.
En god og ekstremt simpel måde at lave en dessert med appelsinblomst på, er ved at købe almindelig vanilleis fra supermarkedet, lade det optø en smule (til det bliver blødt) og blande et par dråber appelsinblomstvand i isen. Nedkøl den på ny og server den – du har nu vanilleis med et helt specielt pift af appelsin.
4. Jordbær og abrikoser
Ligesom rosenvand går godt sammen med hindbær, går appelsinblomstvand virkeligt godt sammen med jordbær og abrikoser.
Appelsinblomstvand kan derfor med fordel tilføjes i næsten alle anretninger hvor jordbær og/eller abrikoser indgår (som f.eks. tærte, kompot, drinks, marmelade osv.).
Man kan også holde det helt simpelt og blot tilføje et par dråber appelsinblomstvand i en skål friske jordbær eller abrikoser.
5. Citrus
Næsten alle mad- og drikkevarer der er baseret på citrus, kan få forstærket deres smag af appelsinblomstvand. Eksempler kan være appelsinjuice, citrontærte, marmelade o.lign.
Det kan også blot være et glas vand med citron, der piftes op med en smule appelsinblomst.
6. Salater
Appelsinblomstvand kan med fordel tilsættes i salater, der udelukkende består af grøntsager.
Appelsinblomsten giver salaten en smagsnuance, der er helt speciel og meget forskellig fra den vante smag af f.eks. “kedelig” grøn salat.
På samme måde kan det også bruges i råkost; en simpel råkost af revne gulerødder og rosiner bliver f.eks. langt bedre med appelsinblomsten.
7. Bagværk
Appelsinblomstvand er meget anvendeligt i bagværk, hvor det – ligesom i f.eks. desserter – giver en let og god smag af appelsin.
Appelsinblomstvand bruges især i bagværk i Frankrig, hvor man bl.a. tilsætter det i brioches, madeleines m.fl.
Man kan også tilsætte appelsinblomstvandet i pandekager, vafler o.lign.
Vi anbefaler appelsinblomstvandet nedenfor: