Bjørnetidsel (Acanthus mollis)

Du kan købe bjørnetidsler her:

Bjørnetidsel (Achanthus mollis) kaldes også Blød Akantus og er en løvfældende staude med karakteristiske tornede højblade i blomsterskuddet.

Undertiden bruges betegnelsen bjørnetidsel også lidt fejlagtigt om andre arter i Akantus-slægten (såsom A. spinosus eller A. balcanicus).

Bjørnetidslens græske navn ákantha betyder “torn”, hvilket henviser til plantens tornede højblade. Det latinske artsnavn mollis betyder “blød”, hvilket refererer til bladenes bløde tekstur.

Bjørnetidslen har i øvrigt haft en plads i de gamle romeres og grækeres kulturer, idet planten har været inspiration for datidens arkitekter på søjlerne fra den såkaldte korinthiske orden.

 

Hvor kan jeg købe Akantus?

Du kan købe Achanthus mollis – dvs. bjørnetidsler – herunder:

 

Beskrivelse af bjørnetidslen

Oprindelse Middelhavsområdet (fra Portugal og nordvest Afrika til Kroatien)
Størrelse Almindeligvis 30-80 cm (maksimalt 180 cm)
Blomstring Juli-august
Blomster Hvide, blå eller rosa. Svage i farven
Stængel Opret
Blade Overside: Mørkegrønne og blanke. Underside: Grå og håret. Bredde: ca. 10 cm
Rødder Dybtgående, tykke pælerødder med mange siderødder
Voksesteder Tørre områder, vejsider, ødemarker (især let stenet terræn med buske)
Øvrig beskrivelse Tåler skygge og tørke vel. Vokser normalt maksimalt i 300 meters højde over havets overflade

 

Dyrkning

  • Generelt: Bjørnetidsel er ikke særligt velegnet som haveplante pga. dens invasive natur; den vil typisk udbrede sine rodskud, hvis den får mulighed herfor, hvilket vil forringe vilkårene for andre planter i nærheden
  • Formering: Bjørnetidsler kan deles i foråret eller efteråret. De kan både formeres ved rodstiklinger og frøformering. Bjørnetidslens frugt er en kapsel, der indeholder 2-4 store sorte frø, som i naturen spredes med vinden
  • Jordbundsforhold: Bjørnetidsler trives bedst i næringsholdig, dybtmuldet, veldrænet jord med kun lidt fugtighed. Især om vinteren er det vigtigt, at de ikke står for fugtigt. For at sikre at jorden er veldrænet, kan man evt. putte småsten el.lign. i bunden af plantehullet ved plantning
  • Vinter: Ligesom ved alle andre planter i Akantus-slægten anbefales det, at man vinterdækker planterne de første par år (til rodnettet har etableret sig)

Bjørnetidsler i historien

Historikerne mener, at plantens blade har været inspirationskilden til de gamle grækeres og romeres korinthiske søjledekorationer.

Mere specifikt er det søjlefødderne og især søjlehovederne (kapitælerne), der er udsmykket med bjørnetidslernes blade.

Bjørnetidselblade på en korinthisk søjle

Attribution: Cimoi – Wikipedia.org

Her ses en korinthisk søjle udsmykket med bjørnetidselblade

Selve historien bag bjørnetidslerne og søjleudsmykningerne skulle ifølge den romerske forfatter Marcus Vitruvius Pollio i hans værk De architectura være følgende:

“En tjenestepige fra Korinth døde af sygdom. Hendes sørgende familie lavede i hendes ære et monument på hendes grav. Den afdøde piges sygeplejerske tog en kurv og fyldte den med alle de bægre, som pigen havde elsket i sit liv. Hun bragte kurven til pigens gravsted og dækkede den her med en flise for at beskytte den mod vejrets slid.

Uforvarende var hun kommet til at sætte kurven på roden af en bjørnetidsel, hvis blade ved forårstid fremskød og omgav kurven. De mennesker der passerede graven med kurven og den omkransende bjørnetidsel, bemærkede skønheden ved denne kombination. Dette inspirerede tidens arkitekter til at dekorere søjlerne med bjørnetidslernes blade.”

 

Naturmedicinsk anvendelse

Bjørnetidsel har tidligere haft følgende naturmedicinske anvendelser rundt om i verden:

Udvortes brug

  • Bjørnetidslens rødder som en slags plaster mod følelsesløshed i hænder og fødder.
  • Knuste blade af bjørnetidslen som smertestillende omslag til forbrændinger og skoldninger
  • Blade til sårheling og rensning af sår

Indvortes brug

  • Bedring slimhinderne i fordøjelseskanalen og urinvejssystemet
  • Mod diarre
  • Til at rense blodet
  • Som et slimløsende middel
  • Til at mindske uro i maven

Vær opmærksom på at ovenstående anvendelser er historiske og en del af naturmedicinen, og således ikke betragtes som anerkendte af nutidens lægevidenskab.

 


Du kan købe bjørnetidsler her: