En flerårig, robust star-art, der i Danmark primært vokser i fugtige enge, moser, vandløbskanter, ferske rørskove og i sumpede lavninger, hvor jorden er næringsrig og ofte vandmættet. Arten er almindelig over store dele af landet og danner ofte tætte bestande i våde naturtyper.
Kendetegn og vækstform
Kærstar bliver typisk 60–120 cm høj i danske forhold, men kan enkelte steder blive endnu højere i meget næringsrig jord. Bladene er brede, mørkegrønne og ru langs kanterne. Skuddene er trekantede i tværsnit, som kendetegner star-arter, og planten vokser i kraftige tuer eller tætte, vidtforgrenede bevoksninger.
Blomsterstandene består af adskilte han- og hunaks, hvor de øverste typisk er hanaks, og de nederste hunaks. Blomstringen finder sted fra maj til juni, og frugterne udvikles i løbet af sommeren.
Udbredelse i Danmark
Hvor kærstar findes
Arten er vidt udbredt og almindelig i:
-
Fugtige enge og kær
-
Moser og vældområder
-
Brede langs søer og vandløb
-
Ferske rørskove
-
Drænede landbrugsarealer med høj jordfugtighed
-
Våd skovbund, især i ellesumpe
Den kan også vokse i udyrkede grøfter og kanter af vådområder, hvor vegetationen holdes fugtig året rundt.
Regionale forekomster
-
Vestjylland: Meget almindelig i moser, vandløbskanter og fugtige enge.
-
Nordjylland: Hyppig på strandnære ferske enge og i kildevæld.
-
Midtjylland: Udbredt i ådale og vådområder i forbindelse med kreaturgræsning.
-
Østjylland og Fyn: Ses især i vådområder, søbredder, moser og sumpede lavninger.
-
Sjælland og Øerne: Almindelig i moser, rørskovslignende områder og fugtige parker.
-
Bornholm: Fundet i moser, skovsumpe og fugtige klippelavninger.
Jordbund og voksesteder
Jordtype
Kærstar trives i:
-
Næringsrig, vandmættet ler- eller muldjord
-
Humusrig mosejord
-
Siltede aflejringer langs vandløb og søer
Den forekommer sjældent i tør sandjord og kræver fugtighed gennem hele vækstsæsonen.
Fugtighed
Arten foretrækker:
-
Konstant fugtig eller våd jord
-
Vandmættede forhold i store dele af året
-
Periodevis oversvømmelse
Den klarer sig dårligt i længere tørkeperioder og visner hurtigt tilbage, hvis jorden mister fugtigheden.
Lysforhold
Kærstar trives bedst i:
-
Fuld sol
-
Let halvskygge
I skygge bliver væksten lavere og mere åben, men arten kan stadig klare sig i fugtige ellesumpe og lysåbne skovbryn.
Vækst og årscyklus
Forår
De første nye skud viser sig tidligt, ofte i marts–april, når jorden stadig er kold og fugtig.
Sommer
Hovedvæksten sker i maj–juli. I områder med rig vandtilførsel kan kærstar danne meget tætte bevoksninger, som dominerer vegetationen.
Efterår
Bladene forbliver grønne langt ind i efteråret, men begynder at gulne, når temperaturen falder, og vandstanden ændrer sig.
Vinter
Planten overvintrer som rodnet og visne strå. Den klarer uden problemer danske vintre, selv ved længere frostperioder, hvis jorden ikke tørrer ud.
Blomstring og frøsætning
Blomstringstid
Blomstring sker i maj–juni, og blomsterstandene bliver hurtigt markante oven over bladene.
Bestøvning
Blomsterne bestøves primært af vind.
Frøsætning
Frugter modnes i juni–august. I danske forhold er vegetativ spredning via rodnet ofte vigtigere end frøformering, da arten danner store sammenhængende bevoksninger gennem udløbere.
Rolle i dansk natur
Stabilisering af jord
Kærstar er en vigtig art i vådområder, fordi den:
-
Binder jorden i sumpede områder
-
Modvirker erosion langs vandløb
-
Stabiliserer brinkene i oversvømmede enge
Levested for dyr
Dens tætte bevoksninger giver gode skjulesteder for:
-
Frøer og padder
-
Insekter knyttet til vådområder
-
Småfugle, der søger føde i fugtige områder
Arten indgår også som habitat for mange vandløbsinsekter, der bruger plantens strå som opholdssted.
Samspil med andre planter
Kærstar optræder ofte sammen med:
-
Tagrør
-
Kæruld
-
Dunhammer (fersk-området)
-
Engkabbeleje
-
Moserandbælg
-
Vand-peberrod
-
Forskellige star-arter som kær-sivstar og topstar
På mere næringsrige arealer kan den dominere, hvor den danner store, sammenhængende tuer.
Kærstar i danske haver
Hvor den dyrkes
I haver er kærestar mest anvendt i:
-
Vandhaver
-
Regnvandsbede
-
Sumpzoner ved havedamme
-
Naturhaver inspireret af eng- og mosevegetation
Den er velegnet, hvor man ønsker en naturlig overgang mellem vand og land.
Fordele
-
Meget robust i fugtige forhold
-
Danner tætte bevoksninger, som kan fungere som bundstruktur
-
Kræver minimal pleje
-
Giver et naturpræget, eng- og moseagtigt udtryk
Udfordringer
-
Kræver konstant fugt
-
Spreder sig kraftigt i næringsrig jord
-
Kan dominere mindre sumpbede
Pleje og dyrkning
Plantning
Kan plantes i forår eller efterår. Ved havedamme bør den placeres i sumpzonen med 0–10 cm vand.
Vanding
Kræver jævn fugtighed. I tørre perioder skal den vandes regelmæssigt, hvis den står i havebed.
Gødning
Behøver ingen gødning; for meget næring fremmer overdreven vækst på bekostning af artsdiversitet.
Deling
Kan deles hvert 3.–5. år for at holde bevoksningen frisk og kontrolleret i haven.
Samspil med andre sump- og engplanter
Velegnede kombinationer i haver:
-
Gul iris
-
Kærmysse
-
Engforglemmigej
-
Sibirisk iris
-
Kær-sivstar
-
Bukkeblad
Kærstar danner en solid baggrund for disse fugtelskende planter.
Regionale vækstmuligheder i Danmark
Vestjylland
Fremtrædende i moser og rørskove, trives i sandede men fugtige lavninger.
Nordjylland
Almindelig på ferske strandenge og kildevæld.
Midt- og Østjylland
Stabil i ådale, kær og sumpede enge.
Fyn
Typisk omkring vandhuller og fugtige skovområder.
Sjælland og Øerne
Meget udbredt i moser, kildeområder og grøftekanter.
Bornholm
Findes i fugtige klippelavninger, moseområder og langs skyggefulde vandløb.