Kikært dyrkes kun i meget begrænset omfang i Danmark, men interessen er stigende hos både hobbydyrkere og enkelte småproducenter, som eksperimenterer med varme og veldrænede lokaliteter. Planten kræver en længere, varm vækstsæson end det danske klima normalt tilbyder, og den lykkes bedst i lune egne med let jord og fuld sol.
Trods udfordringerne kan kikært dyrkes her i landet som en nicheafgrøde i drivhus, på friland i varme mikroklimaer eller på sydvendte skråninger, hvor jorden bliver hurtigere varm om foråret. For haveejere, der ønsker at prøve dyrkning af egne bælgfrugter, giver kikærter en speciel og lidt utraditionel mulighed, forudsat at vækstbetingelserne er nøje tilpasset plantens behov.
Udbredelse og dyrkningsforhold i Danmark
Klima og placering
Kikært er oprindeligt tilpasset tørre og varme områder, og det gør dyrkning i Danmark udfordrende. Planten kræver mange soltimer og en længere periode uden kraftig regn eller kulde. Derfor dyrkes kikært her primært:
-
i drivhus eller tunnel
-
på lune frilandspatches i læ
-
på sydvendte bede med hurtigt opvarmende jord
Syd- og Østdanmark giver generelt de bedste betingelser, da temperaturerne her er højere og foråret ofte starter tidligere.
Jordtype
Kikært trives i:
-
let sandet eller gruset jord
-
veldrænet jord uden risiko for vandmætning
-
jord med moderat næringsindhold
Tung lerjord eller jord, der holder for meget på vand, giver dårlig vækst og øger risikoen for svampesygdomme. Derfor vælger mange danske dyrkere at blande sand eller grus i jorden for at sikre optimal dræning.
Botaniske kendetegn
Vækstform
Kikært er en lav, busket plante, ofte 30–50 cm høj i danske forhold. Stænglerne er svagt hårede, og bladene består af små, aflange segmenter, der giver planten et fint og tæt løv.
Blomstring
Blomsterne er små og typisk hvide, rosa eller lyseblå. I Danmark kommer blomstringen ofte senere end i varmere lande, og den kan strække sig fra juni til august afhængigt af temperaturerne i vækstsæsonen.
Frugtsætning
Hver bælg indeholder normalt én til to kikærter. I et køligt år kan frugtsætningen være sparsom, mens varme somre giver langt bedre udbytte. I drivhus bliver resultatet mere stabilt.
Dyrkning i haver og mindre produktion
Såning
Kikært sås typisk i maj, når risikoen for nattefrost er minimal. Mange danske dyrkere forspirer frøene indendørs i april for at give planten en længere vækstsæson. Forspiring sikrer også at planterne er stærkere, når de sættes ud på friland eller i drivhus.
Pleje og pasning
Kikært er generelt nøjsom og kræver ikke meget gødning, men det er vigtigt at:
-
holde jorden jævnt fugtig uden overvanding
-
give planterne læ for vind
-
sikre god luftcirkulation i drivhus
-
undgå våd jord omkring rødderne
Planterne danner selv kvælstof i symbiose med knoldbakterier, så de behøver kun sparsomme mængder ekstra næring. Kraftig gødskning giver flere blade, men færre bælge.
Dyrkning i drivhus
Drivhus giver den mest stabile produktion i Danmark, fordi temperaturen holdes højere og jorden tørrer hurtigere op. Her kan man ofte høste modne kikærter i august–september, selv i lidt køligere sommervejr.
Dyrkning på friland
På friland er succes meget afhængig af sommerens varme. Varme, tørre somre giver bedst resultat, mens kølige og fugtige år kan give lav eller næsten ingen høst. Friland egner sig bedst i lækroge som:
-
sydvendte murstensvægge
-
stenbede
-
forhøjede bede, der hurtigt bliver varme
Udbytte og høst
Modning
Kikærter høstes, når bælgene er tørre og lysebrune. I Danmark sker dette typisk i september–oktober, men i kølige år kan modningen trække ud eller være ufuldstændig. I drivhus opnås normalt en mere sikker tørring.
Høstmetode
Planten kan enten:
-
høstes bælg for bælg, eller
-
klippes helt ned og tørres indendørs, hvorefter bælgene pilles af.
Udbyttet fra hver plante er beskedent sammenlignet med traditionelle danske afgrøder, men for en hobbydyrker kan det stadig være en spændende og brugbar mængde.
Sygdomme og problemer i Danmark
Fugt og kulde
De mest almindelige udfordringer er:
-
rodråd i fugtig jord
-
manglende frugtsætning i kolde somre
-
svampeangreb i drivhus ved dårlig udluftning
Kikært kræver derfor en tør, luftig og solrig placering for at give et stabilt udbytte.
Skadedyr
I Danmark er skadedyr sjældent et stort problem. Dog kan:
-
bladlus
-
snegle
-
spindemider i drivhus
nogle år give mindre skade.
Anvendelse i danske køkkenhaver
Kikærter dyrkes oftest i mindre skala til hjemligt brug. De friske, grønne kikærter kan spises direkte fra bælgene, mens de tørrede er velegnede til retter som:
-
hummus
-
falafel
-
gryderetter og salater
-
ristede kikærter som snacks
Mange danskere dyrker kikærter for at få en hjemmedyrket, proteinrig afgrøde, der kan indgå i vegetariske og veganske måltider.
Overvejelser før dyrkning i Danmark
-
Har du en placering med varme og fuld sol?
-
Er jorden let, veldrænet og hurtigt opvarmende?
-
Har du mulighed for drivhus eller tunnel, hvis sommeren bliver kølig?
-
Ønsker du tørrede kikærter, grønne kikærter eller begge dele?
-
Kan du vande jævnt uden at overvande?
Kikært er en udfordrende, men spændende nicheplante i danske køkkenhaver. Under de rette forhold kan den give en lille, men værdifuld høst og tilføre variation til hjemmedyrkede vegetable afgrøder.