Tigerlilje er en betegnelse, der bruges løst om flere arter, sorter og hybrider af liljer – selvom dette er fejlagtigt.
I år 1810 fik tigerliljen det latinske navn Lilium tigrinum af den engelske botaniker J. B. Ker Gawler.
Nogle år tidligere (i 1793) havde den svenske botaniker C. P. Thunberg imidlertid navngivet tigerliljen Lilium lancifolium – og dette er fortsat den korrekte betegnelse i dag. Det er derfor også udelukkende liljearten L. lancifolium (den ægte tigerlilje om man vil), der fokuseres på i denne artikel.
Hvor kan man købe tigerliljer?
Til danske haver anbefaler vi tigerliljen, som ses herunder:
Dyrkning og pasning
Tigerliljer formeres ved yngleløg (kaldes også yngleknopper eller bulbiller), som fremvokser ved bladhjørnerne (i vinklen mellem bladet og stilken).
Ved dyrkning skal løgene pilles af planten omkring sensommer. Herefter kan én af følgende fremgangsmetoder anvendes:
- Lige efter høst kan løgene direkte i fugtig jord. Det er her vigtigt at der holdes på fugten (jorden må ikke udtørre og bør derfor ikke stå i solen)
- Løgene kan lægges i potter, kasser el.lign. med fugtig muld og vokse her. Efter nogle år bliver de typisk i stand til at blomstre
- Løgene kan lægges i en plastpose sammen fugtig muld eller mos, hvori de danner rødder. Efterfølgende lægges løggene i potter, kasser el.lign.
Generelt bør tigerliljeløg lægges i sensommeren eller starten af efteråret (august eller september er typisk de bedste måneder).
Løgene lægges ca. 10-20 cm under jorden afhængigt af størrelsen (jo større løget er, jo dybere skal det ligge). Afstanden mellem løgene skal være omkring 20 cm. Man kan evt. lægge en smule drængrus under løgene.
Blomstrende tigerliljer bør stå i fuld sol.
Jordbundsforhold
Tigerliljer vokser bedst i fugtig jord. I naturen vokser de derfor typisk omkring grøfter. Gødning er kun nødvendig hvis jorden er meget næringsfattig.
Tigerliljens karakteristika
- Stilkene er 80-200 cm lange og bladene er 6-10 cm lange og 1-2 cm brede
- Blomsterne er brunlige, rødlige eller orange og har sorte pletter eller prikker. De har en stærk, sød og udsøgt “lilje-duft”
- Tigerliljens specielle løg (bulbiller – se billedet til højre) findes kun hos ganske få liljearter (f.eks. også hos L. bulbiferum [brandlilje/safranlilje] der undertiden også kaldes tigerlilje). Løgene er spiselige og anvendes bl.a. i asiatisk madlavning. Udover løgene er rødderne og blomsterskuddene desuden også spiselige
- Ifølge nogle eksperter og haveentusiaster er tigerliljen angiveligt den liljeart, der skulle være mest hårdfør overfor sygdomme. I kraft af dens standhaftige natur skulle den også kunne udgøre en trussel overfor andre liljer. Herudover mener nogle, at tigerliljer kan “bære” sygdomme (dvs. være smittede uden at være syge) og dermed potentielt kan smitte andre liljer. Alle disse faktorer bevirker, at nogle haveejere anbefaler, at tigerliljer dyrkes isoleret fra andre liljer
- Selvom tigerliljerne skulle være hårdføre overfor sygdomme, bliver de undertiden angrebet af snegle eller liljebiller. For at undgå dette kan man f.eks. dyrke tigerliljerne i et hævet bed
Arter
Nogle af underarterne til tigerliljen inkluderer:
- flaviflorum
- flore pleno
- fortunei
- splendens
Geografisk udbredelse
Tigerliljen stammer fra det nordlige- og nordøstlige Asien, hvilket inkluderer Japan, Kina, Korea og Guam. I dag vokser tigerliljer dog vildt på flere kontinenter.
Medicinsk anvendelse
Selvom der ikke findes nogle videnskabelige undersøgelser, der kan understøtte tigerliljens helbredende egenskaber eller gavnlige effekt på menneskekroppen, er der mange mennesker, der mener at tigerliljen kan kurere sygdomme, mindske symptomer o.lign.
Tigerliljens effekter skulle efter sigende kunne afhjælpe alt fra gastroenterologiske problemer såsom mavekramper, kvalme og fordøjelsesproblemer til hjertekarsygdomme og følelsesmæssige problemer.
Det anbefales naturligvis, at man tager disse oplysninger med et gran salt og i øvrigt at man altid konsulterer sin læge, inden tager nogle former for urtemedicin.
Historie og religion
Den første gang i verdenshistorien hvor tigerliljen nævnes, er i kinesiske skrifter, som stammer fra det 10. århundrede. Her forklares man, hvordan tigerliljen plantes i rækker som afgrøde.
I den vestlige verden er tigerliljens historie følgende:
- Den svenske botaniker Carl Von Linné nævner tigerliljen for første gang i 1753. Carl Peter Thunberg, som regnes for Linnés bedste elev, navngiver tigerliljen Lilium tigrinum i 1793.
- Den skotske gartner og plantejæger William Kerr, bringer i 1804 tigerliljen fra Kina til Storbrittanien
- I 1810 navngiver den engelske gartner J. B. Ker Gawler tigerliljen Lilium tigrinum, hvilket undertiden også anvendes om tigerliljen i dag (selvom L. lancifolium er den korrekte betegnelse)
Herudover findes en gammel asiatisk legende om tigerliljen: En koreansk eremit (eneboer) hjalp en såret tiger ved at fjerne en pil fra dens krop. Tigeren bad eremitten bruge sine kræfter til at forevige deres venskab efter dens død. Eremitten gav sit samtykke og da tigeren døde, blev dens krop til en tigerlilje. Efterfølgende druknede eremitten og hans krop blev skyllet bort. Tigerliljen spredtes herefter overalt i søgen efter sin ven.
I nogle kulturer har tigerliljer desuden et overtroisk ry for at kunne give mennesker fregner. Herudover har tigerliljen nogle steder en symbolsk værdi, hvor den står for rigdom og velstand.
Til danske haver anbefaler vi denne tigerlilje: