Liljekonval (Convallaria majalis)

Liljekonval er en populær haveplante, som især anvendes som bunddække i de dele af haven, der står i skygge. 

Planten er en løvfældende staude, der findes i de tempererede egne på den nordlige halvkugle – den vokser også vildt i skovene herhjemme i Danmark.

Liljekonvaller vokser desuden i store kolonier, der bindes sammen af underjordiske stængler (jordstængler) og et fint, trævlet rodnet.

Lijekonvallens blomster er hvide, klokkeformede og meget velduftende. Plantens frugter er bær, der farvemæssigt kan findes i spektret fra orange til mørkerøde.

Hvor kan jeg købe liljekonvaller?

Til danske haver anbefaler vi disse liljekonvaller:

Dyrkning og pasning

• Liljekonval bruges ofte som bunddække og anvendes primært i skyggefulde områder af haven
• Jordstænglerne plantes med ca. 10 cm's afstand til hinanden
• Kan omplantes efter afblomstring
• Man kan også opgrave en del af liljekonvallerne til drivning
• Den trives både i sol og skygge
• Kræver generelt ikke meget pasning – heller ikke for at brede sig
• Blomstringen er i maj-juni
• Bær fremkommer i løbet af sommeren

Jordbundsforhold

• Den har en stor tolerance ift. jordens surhedsgrad
• I sandet jord kan den kræve vanding og tilførsel af næring

Liljekonvallens karakteristika 

• Liljekonvallen er en løvfældende staude – dvs. den taber sine blade i efteråret, mens de underjordiske dele overlever
• Den kan blive op til 30 cm høj, men er typisk mellem 10-25 cm
• Den har underjordiske- såvel som overjordiske bladløse stængler
• De underjordiske stængler kaldes også jordstængler, udløbere eller rhizomer og breder sig i store kolonier 
• Rødderne er fine og trævlede
• Blomsterne er hvide blosterblade (tepales), der i sjældne tilfælde også kan være svagt rosa
• Blomsterne er klokkeformede, omkring 5-10 mm i diameter og velduftende med en sødlig karakter
• Antallet af blomster kan være mellem 6 og 12
• Frugterne er orange-røde bær med en diameter på omkring 5-7 mm med 2-6 store hvide eller brune frø. Ved tørring bliver frøene klare og reducerer deres størrelse til omkring 1-3 mm
• Planterne er selvsterile – dvs. kolonier der består af én enkelt klon ikke kan sætte frø

Arter

Liljekonvaller er ikke ægte liljer, idet de ikke tilhører Liljefamilien. Der findes tre varieteter af liljekonvaller, der undertiden betegnes som særskilte arter af nogle botanikere:

• Convallaria majalis var. majalis: stammer fra Eurasien og har hvide midterribber i blomsterne

• Convallaria majalis var. keiskei: stammer fra Kina og Japan og har røde frugter og skålformede blomster

• Convallaria majalis var. montana: stammer fra USA og har grønlige midterribber i blomsterne

Herudover findes der også et adskillige hybrider såsom Rosea, Albostriata, Green Tapestry, Berlin Giant, Flore Pleno m.fl.

Convallaria transcaucasia anses af de fleste for at være en særskilt art. Tidligere fandtes desuden også en art ved navn Convallaria japonicus, som i dag klassificeres som Ophiopogon japonicus.

Den latinske artsbetegnelse Majalis betyder i øvrigt “tilhørende maj måned”. Betegnelsen Convallaria stammer fra ordet convallis, der på latin betyder “dyb dal”.

Giftighed

Liljekonval er ekstremt giftig, hvilket – som ved hos alle andre planter – er en del af dens naturlige forsvar mod dyr. Alle dele af planten er giftig (stænglen, bladene, blomsterne og bærrene) og man har indtil videre identificeret knap 40 forskellige hjerteglycosider (også kaldet digitalis-glykosider) i den.

Hjerteglycosider spiller en rolle i forhold til to af hjertets basale funktioner:

• Hjertets evne til at trække sig sammen
• Hvor store mængder blod hjertet kan pumpe rundt i kroppen

Hjerteglycosider anvendes således i dag i flere medicintyper – her udvindes de dog ikke af liljekonvaller, men i stedet i planter i fingerbøl-slægten (Digitalis).

I for store doser – som hvis man f.eks. indtager liljekonval – kan hjerteglucosiderne derfor medføre betydelige skader på kroppen hos mennesker såvel som dyr. Symptomerne ved indtagelse af liljekonval inkluderer:

Forgiftningen fra en liljekonval kan desuden være fatal. Som udgangspunkt anbefales det altid, at man opsøger læge, hvis man har indtaget liljekonval.

Geografisk udbredelse

Liljekonval findes på den nordlige halvkugle og er vildtvoksende i Asien og Europa. Vilde liljekonvaller vokser også på USAs østkyst (i de sydlige dele af Appalacherne), men eksperterne diskuterer fortsat om disse liljekonvaller egentligt kan betegnes som ville. Det bør for god ordens skyld nævnes, at liljekonvallerne i USA går under artsbetegnelsen Convallaria majalis var. montana.

Historie og religion

Liljekonval dukker op flere gange i den kristne religionshistorie. Ifølge én fortælling skulle liljekonvallerne angiveligt være formet efter Jomfru Marias tårer som hun fældede under Jesus' korsfæstelse. I en anden version er det Evas tårer, der lægger form til blomsterne, idet hun driver Adam ud af Paradis. 

Ydermere findes en fortælling fra England, hvor Skt. Leonard kæmpede mod en stor drage i skovene nær Horsham, Sussex (England). Kampen skulle angiveligt have været mange timer og Skt. Leonard fik flere dybe sår, men dræbte dragen til sidst. På de steder hvor hans blod dryppede, fremvoksede liljekonvaller for at mindes hans desperate kamp. Skovene i området bærer fortsat navnet St. Leonards Forest den dag i dag.

Herudover har liljekonvallen haft følgende betydninger i historien:

• Et symbol på ydmyghed på religiøse malerier
• Tegn på Jesu genkomst
• Et symbol på menneskets styrke til at forestille sig en bedre verden 
• På blomstersprog symboliserer den “glædens tilbagevenden”
• I gamle astrologiske optegnelser placeres den under guden Merkurs herredømme

Liljekonval har desuden haft medicinsk anvendelse siden Romerriget. Den primære anvendelse har været mod hjerterytmeforstyrrelser (arytmi) samt hjertesvigt (hjerteinsufficens).

Liljekonval er desuden Finlands nationalblomst samt Jugoslaviens blomsteremblem.

Til danske haver anbefaler vi disse liljekonvaller: