Enfleurage er en metode, der anvendes til at udtrække essens og aroma fra hele planter eller plantedele.
Enfleurage blev udviklet i det 19. århundrede i Frankrig og anvendes især til meget skrøbelige plantedele – typisk blomsterblade eller hele blomster – der ikke kan tåle de høje temperaturer, der anvendes ved vanddampdestillation.
Fremgangsmåden i enfleurage er, at planten eller plantedelene afgiver deres essens og aroma i fedt. Hele processen foregår ved stuetemperatur, men kan både være “kold” eller “varm”.
I denne artikel:
Kold enfleurage
En stor glasplade kaldet et “chassis” smøres med et lag dyrefedt (normalt enten svine- eller oksefedt).
Herefter beklædes hele den fedtede side af pladen med de ønskede plantedele, som afgiver deres essens og aroma i fedtet over 1-3 dage.
Herefter gentages processen med nye plantedele, indtil fedtet har opnået den ønskede duftstyrke.
Her ses kold enfleurage
Varm enfleurage
Ved varm enfleurage opvarmes fedtstoffet og tilsættes herefter plantedele. Når plantedelene har afgivet deres essens, fjernes de fra fedtet og erstattes af nye plantedele. Denne proces fortsætter indtil den ønskede duftstyrke opnås.
Denne metode betragtes i øvrigt som den ældste af de kendte metoder til udtrækning eller konservering af duftstoffer fra planter.
Enfleurage pomade
Begge ovenstående metoder resulterer i fedt mættet med duftstoffer; dette fedt kaldes “enfleurage pomade” og er udgangspunktet for fremstillingen af en såkaldt “absolut”:
- Enfleurage pomaden skylles med alkohol, som trækker duftmolekylerne i sig
- Alkoholen deles fra fedtet (fedtet anvendes i sæbe, idet det stadig dufter kraftigt)
- Alkoholen fordamper og efterlader en absolut
En absolut er ikke det samme som en æterisk olie, idet den er baseret på dyrefedt og udtrukket vha. alkohol, hvor en æterisk olie (eller essentiel olie) er en ren planteolie eller en blanding af forskellige planteolier.
En dyr udtrækningsmetode
Enfleurage er den dyreste af alle udtrækningsmetoder, idet den kræver forholdsvis meget manuelt arbejde og i grunden er ret ineffektiv.
Olier der fremstilles af blomsterblade – som f.eks. jasminolie – er desuden ekstra omkostningsfulde, fordi der skal bruges mange blomsterblade til at fremstille relativt små mængder olie (ved enfleurage). Alt dette er naturligvis med til at øge prisen på den færdige olie.
I dag er enfleurage næsten helt erstattet af forskellige kemiske udtrækningsmetoder, som både er billigere og mere effektive. I praksis er det stort set kun jasminolie og tuberoseolie, der i dag udvindes ved enfleurage (og de kan også udvindes kemisk).