GLA (gammalinolensyre)

Vi anbefaler især disse GLA-kapsler:

GLA er en forkortelse forgammalinolensyre og er en flerumættet omega-6 fedtsyre – dvs. en af de “sunde” fedtsyrer.

GLA har længe været anvendt som kosttilskud og endda som naturmedicin mod f.eks. gigt og eksem men også en række andre sygdomme – også selvom der ikke findes nogen videnskabelig dokumentation for disse egenskaber.

I denne artikel får du en overskuelig gennemgang af, hvad GLA er, hvor det findes og hvilken virkning det har på mennesket. Fedtsyren EPA nævnes desuden kort i slutningen af artiklen.

 

Produkter der indeholder GLA

Nedenfor ses 4 udvalgte produkter, der indeholder EPA og GLA:

 

Hvad er GLA?

GLA (gammalinolensyre) er en fedtsyre, der er nødvendig for at opretholde et godt helbred. Dette skyldes især, at GLA er en:

  • Essentiel fedtsyre: GLA en essentiel fedtsyre – dvs. en fedtsyre som kroppen ikke kan producere selv og derfor skal have tilført udefra via kost eller kosttilskud
  • Omega-6 fedtsyre: Der findes både sunde og usunde omega-6 fedtsyrer – GLA tilhører de sunde (flerumættede) omega-6 fedtsyrer
  • Sjælden fedtsyre: GLA findes i meget små koncentrationer i mange fødevarer. Naturlige kilder med høje koncentrationer af GLA er der kun få af. De mest gængse inkluderer visse æteriske olier (se skemaet nedenfor) samt spirulina (en blå-grøn alge)

Opsummerende kan man sige, at GLA – set ud fra en kostmæssig synsvinkel – er en meget vigtig fedtsyre. Dette har fået læger og forskere til at iværksætte talrige undersøgelser af GLAs effekt på forskellige sygdomme såsom eksem, slidgigt, leddegigt m.fl. Resultaterne af disse undersøgelser har imidlertid været forskelligartede og der er endnu ingen beviser for, at GLA kan anvendes til sygdomsbehandling.






GLAs virkning på mennesket

Der er fortsat stor uenighed om, hvilken specifik indvirkning GLA har på menneskekroppen samt om GLAs rolle i forhold til sygdomme, sundhed osv. GLA er uden tvivl sundt for kroppen, men nogle tilhængere – og især virksomheder der sælger GLA-holdige produkter – har en tendens til at fremstille GLA som et kosttilskud med en overlegen effekt på vores helbred, hvilket der ikke findes nogle videnskabelige beviser for.

Herudover påstås det ofte, at GLA kan kurere forskellige sygdomme og lidelser, selvom dette aldrig er blevet bevist i kontrollerede videnskabelige undersøgelser. Nogle af de sygdomme og symptomer som tilhængere prøver at kurere eller lindre vha. GLA, er:

  • Autoimmune sygdomme
  • Gigtsygdomme
  • Kræftsygdomme
  • PMS (præ-menstruelt syndrom)

Det bør understreges, at der ikke findes nogen dokumentation for, at GLA kan afhjælpe ovenstående lidelser.

Eksem

Atopisk eksem (som også kaldes børneeksem, astmaeksem eller atopisk dermatitis) er et af de få områder, hvor GLA har en smule lægevidenskabelig anerkendelse. I Storbritannien var GLA tidligere godkendt til behandling af atopisk eksem, men blev tilbagetrukket pga. manglende beviser for oliens effekt på eksemen.

 

GLA i olier

Følgende olier har et højt indhold af GLA:

OlietypeTypisk GLA-Indhold
Hjulkroneolie21%
Solbærolie14%
Kæmpenatlysolie10%
Hampefrøolie4%

GLA kommer fra disse olier

Siden 2011 har man i nogle lande desuden kunne købe beriget saflortidselolie, der indeholder op til 40% GLA. Bemærk dog at uberiget saflortidselolie ikke indeholder GLA og at det høje indhold derfor udelukkende skyldes berigelsen.

 

EPA GLA

EPA er en forkortelse for icosapentaensyre, som er en flerumættet omega-3 fedtsyre, der findes i fiskeolie og fed fisk (sild, makrel, laks, sardiner m.fl.). EPAen i fisk stammer fra de alger, som fiskene spiser. EPA findes desuden også i flere forskellige typer tang samt i modermælk.

Ligesom med GLA er der knyttet en lang række sygdoms- og sundhedsmæssige påstande til EPA, som dog aldrig rigtigt er blevet dokumenterede. Dette på trods af at der foreligger en del undersøgelser af – og der fortsat forskes i – GLAs potentiale i forhold til menneskets helbred.

Ikke desto mindre betragtes det i dag som almen viden, at fiskeolie – hvilket inkluderer EPA – er sundt for os og selv læger anbefaler indimellem fiskeolie og EPA som kosttilskud.