Jojobaolie
Jojoba-planten (Simmondsia chinensis) er en lille stedsegrøn busk, der vokser i Mexico og det sydlige USA.
Jojobaen bærer frugter, der indeholder frø. Omkring 50% af frøenes vægt udgøres af voks – og det er netop denne voks, vi kalder jojobaolie.
Selvom jojobaolie primært anvendes inden for hudpleje, har lægevidenskaben længe haft interesse for olien.
I denne artikel får du en gennemgang af jojobaoliens vigtigste egenskaber og anvendelser.
Anbefalede jojobaolier kan købes her.
Hvor kan man købe jojobaolie?
Fordi jojobaolie er blevet meget populært de senere år, kan man i dag købe olien i de fleste helsebutikker. Herudover kan man også finde jojobaolie på internettet, hvor priserne generelt er betydeligt lavere end i de fysiske forretninger. Vi anbefaler jojobaolierne nedenfor:
Jojobaoliens egenskaber
Tanken bag jojobaoliens gavnlige egenskaber i forhold til mennesket er, at en plante der kan vokse på et af jordens mest varme og tørre steder (den mexicanske ørken), også må have en gavnlig effekt på menneskets hud (der jo som bekendt ikke tåler megen varme eller tørke). Det er imidlertid et fåtal af jojobaoliens egenskaber i forhold til huden, der er videnskabeligt beviste.
Udokumenterede egenskaber
Der findes endnu ingen undersøgelser, der har kunne bevise, at jojobaolie kan behandle eller på anden vis afhjælpe følgende helbredsmæssige problemer:
- Hårtab
- Psoriasis
- Solskoldninger
- Sprukken hud
Undersøgte egenskaber med manglende dokumentation
- Akne: Der findes flere undersøgelser af jojobaolies effekt på uren hud og bumser (akne), men resultaterne er uklare og indimellem modstridende. At jojobaolie længe har været anvendt i den kosmetiske industri, kan styrke argumentet for, at olien muligvis har en afhjælpende eller forebyggede effekt på akne.
- Skaldethed: Nogle eksperter mener, at utilstoppede hårsække har større sandsynlighed for at producere nye hår end tilstoppede – og at jojobaolie derfor muligvis kan afhjælpe skaldethed. Selvom der er blevet forsket en del i disse teorier, er der fortsat ingen klare beviser på, at hverken jojoba eller jojobaolie kan bruges imod skaldethed.
- Sårheling: Selvom det forskningsmæssige grundlag er spinkelt, kan jojobaolie muligvis anvendes til at fremskynde sårheling.
Dokumenterede egenskaber
Jojobaoliens eneste videnskabeligt dokumenterede effekt på mennesket er, at den har en blødgørende effekt på huden, hvilket bl.a. kan bruges til at afhjælpe tilstoppede hårsække. Den blødgørende effekt er én af årsagerne til, at den anvendes i kosmetiske produkter.
Jojobaolies anvendelse
Pesticid
Jojoba er et pesticid og kan bl.a. bruges mod svampe som f.eks. meldug.
Kosmetik
Jojobaolie er meget populært i den kosmetiske verden, hvor den især bruges i shampoo, læbestift, make-up, renseprodukter, fugtighedscremer, sæber m.fl.
I praksis kan jojobaolie påføres direkte på huden – dvs. man behøver ikke fortynding med basisolie som ved så mange andre æteriske olier. Det anbefales derimod, at man fugter sine hænder med varmt vand og derefter masserer olien ind i huden. Jojobaolie kan desuden anvendes til hårpleje, barbering og hovedbundsmassage (efter førnævnte fremgangsmåde).
Nedenfor ses en række udvalgte produkter, der indeholder jojobaolie:
Historien bag jojobaolie
Der findes optegnelser fra 1800-tallet, der viser, at indianerne i Baja California kendte til jojobaoliens særlige egenskaber og bl.a. brugte den kosmetisk samt mod helbredsmæssige problemer såsom sår og hudkræft. Herudover blev den også brugt imod hårtab og endda til at fremskynde fødselsarbejde.
I den vestlige verden kom jojobaolien først for alvor på markedet i 1971. Dette skete i forbindelse med at de amerikanske myndigheder strammede reglerne omkring hvalfiskeri og dermed også forbød hvalolie. Jojobaolien var nu en oplagt afløser for hvalolien og man fandt ud af, at “jojobaolie var bedre end hvalolie i mange henseender” (kilde).
Forholdsregler
Jojobaolie må ikke indtages via munden, fordi det er skadeligt for helbredet og f.eks. kan forårsage skader på hjertet. Herudover er jojoba ufordøjeligt og kan derfor medføre fedtdiarre (steatorré).
Anbefalede jojobaolier kan købes her.