Olivenolie i håret
Selvom olivenolie primært bruges til madlavning, kan man fordel også anvende den til håret.
Olivenolie styrker ikke bare håret, den gør det også sundere og mere glansfuldt.
Når man anvender olivenolie i håret, skal man altid vælge en esktra jomfru olivenolie af høj kvalitet – også selvom den koster lidt ekstra.
Herved sikrer man, at håret tilføres en optimal mængde vitaminer og antioxidanter, samtidig med at duften er god.
Hårprodukter med olivenolie
Hvis ikke du ønsker at blande din egen hårmikstur med olivenolie, kan du springe over hvor gærdet er lavest ved at anvende disse færdigblandede hårprodukter:
Den helt simple hårkur
Selvom denne hårkur er simpel, gør den både håret sundere og mere glansfuldt. Brug kun ekstra jomfru olivenolie af høj kvalitet til denne kur:
- Opvarm ekstra jomfru olivenolie let (stuetemperatur eller maks. 30 grader)
- Smør olien i håret og sørg for at hele håret er indsmurt
- Lad olien sidde i én time
- Vask håret med en mild shampoo (evt. 2 gange for at komme af med fedtetheden)
- Brug conditioner som normalt
Hårkur med æg og olivenolie
Denne hårkur er også forholdsvis simpel og tager kun omkring 20 minutter, men gør både håret blødere og mere glansfuldt:
- Bland 1 æggeblomme med 2 spiseskeer ekstra jomfru olivenolie og 1 teskefuld citronsaft
- Smør blandingen i håret og lad den sidde i ca. 15 minutter
- Vask håret med en mild shampoo
- Brug conditioner som normalt
Honning- og olivenoliekur
Når man kombinerer honning og olivenolie, får man det bedste fra begge ingredienser og samlet set en god kur til at reparere tørt og ødelagt hår.
Duften er i sig selv udemærket, men hvis man vil parfumere blandingen endnu mere, kan man tilføje et par dråber lavendelolie.
Ovenfor ses ingredienserne som indgår i denne hårkur – lavendelolien er dog helt valgfri
Du skal bruge omkring ½ kop olivenolie til denne blanding. Selvom rå honning er det bedste (fordi det indeholder flest antioxidanter), er forarbejdet honning også ganske udemærket.
Honning har naturlige fugtgivende egenskaber, hvilket er gavnligt for praktisk talt alle hårtyper. Honning indeholder desuden også antioxidanter, der er med til at styrke håret og give det glans.
- Hæld ¼ kop honning i en glasbeholder – f.eks. en lille skål eller et syltetøjsglas. Især syltetøjsglas med låg er gode, fordi de gør det nemt at opbevare overskydende honning/olie-blanding til senere brug.
- Pisk olien og honningen sammen i beholderen vha. et piskeris. Hvis blandingen er for tyk eller klistret, bør du hælde mere olie i. Den skal have en flydende, hældbar konsistens (ellers bliver det svært at smøre den i håret!).
- Tag 3 cl E-vitaminolie og rør den ud i honning/olie-blandingen. Den ekstra E-vitamin hjælper ikke kun med at reparere håret, den plejer også hovedbunden. Blandngen skal fortsat have en flydende, hælbar konsistens.
- Vask dit hår med almindelig shampoo og tør det let – håret skal være fugtigt, men ikke vådt. Brug en male- eller madpensel til at smøre masken over dit fugtige hår. Vær især omhyggelig omkring spidserne, der jo som bekendt har en tendens til at være mere skadede end andre dele af håret. Sørg for at blandingen er fordelt jævnt i hele håret.
- Tildæk håret med en badehætte, en plastikpose eller husholdningsfilm. Hvis du har langt hår, kan du omvikle dit hår løseligt på toppen af hovedet og fastgøre det med en hårspænde, før du tager badehætten på eller pakker det ind i plastik. Lad blandingen sidde i 90 minutter. Herved får olien, honingen og E-vitaminerne lov til at trænge ordentligt ind i håret og virke. Varmen der indfanges i badehætten/plastikomslaget hjælper håret til at absorbere mere af blandingen.
- Skyl dit hår med varmt vand. Håret skal skylles grundigt indtil al olie og honning er ude af håret. Hvis håreet føles stift, hårdt eller klistret, skal du fortsætte med at skylle. Når det føles blødt og løst er blandingen skyllet helt ud. Brug herefter en mild shampoo til at vaske håret efterfulgt af almindelig conditioner.
Kokosnøddeolie- og olivenoliekur
Kokodnøddeolie er særligt godt til ødelagt hår pga. dens specielle fedtsyreprofil , som tillader den at trænge ned i hårsækken mere effektvt end de fleste andre olier. Det er også en god kur mod skæl og tør hovedbund. I hovedbunden modvirker kokosnøddeolien også kløe og svamp, så der er mange gode grunde til at bruge den.
Her ses ingredienserne i kokos- og olivenoliehårkuren
Økologisk ekstra jomfru kokosnøddeolie (som den der ses ovenfor) er den bedste, men alle kokonøddeolier uden tilsætningsstoffer kan bruges. Ligesom rå honning og kan det have en fast konsistens ved stuetemperatur. Hvis dette er tilfældet, bør du opvarme det 10 – 20 sekunder i mikrobølgeovnen, så det løsner op og bliver flydende (eller længere tid om nødvendigt).
Fordi denne kur er meget let i det, egner den sig især godt til tyndt eller fint hår.
Vælg en god kokosnøddeolie til denne kur. Ekstra jomfru kokosnøddeolie er det bedste, men alle kokodnøddeolier uden tilsatte duft-, smags- eller farvestoffer kan som nævnt bruges.
- Bland 2 dele kokosnøddeolie med 1 del ekstra jomfru olivenolie. Bland dem i et syltetøjsglas el.lign. – gerne en behlder med låg, så eventuelle rester kan gemmes til senere brug. Det er selvsagt, at jo længere hår du har, jo mere blanding skal du bruge. Blandingen skal have en flydende, hældbar konsistens – og hvis den er for tyk, bør du tilføje mere olivenolie.
- Brug dine hænder til at smøre blandingen i dit hår. Du bør massere bæandingen nænsomt ind i håret, så den plejer hele håret. Vær især omhyggelig omkring hårspidserne, da deL har en tendens til at være mere ødelagte end resten af håret. Red håret igennem med en bredtandet kam eller med dine fingre.
- Tildæk håret med en badehætte, plastikpose eller husholdsningsfilm. Hvis du har langt hår, bør du omvikle håret, inden du indpakker det.
- Lad blandingen sidde i 8 timer eller natten over. Herved har blandingen rigelig tid til at trænge ind i håret og nå ned i selv de mest beskadede hårsække. Efter 8 timer eller om morgenen skal bæandingen skylles ud med varmt vand. Vask herefter håret med en mild shampoo efterfulgt af conditioner.