Tea tree olie (te træ olie)

Vi anbefaler især denne tea tree olie:

Tea tree olie (eller te træ olie) stammer fra Australsk te-træ (Melaleuca alternifolia), som tilhører Myrte-familien.

Tea tree olie fremstilles ved vanddampdestillation og udtrækkes af te-træets blade og evt. også kviste, som giver ca. 1,8% olie.

Navnet tea tree (eller te træ) har sin oprindelse i det 18. århundrede, hvor sømændene der sejlede omkring de sydøstlige dele af Australien, brugte træets blade til at lave te med en aroma af muskatnød.

I denne artikel kan du læse mere om tea tree oliens egenskaber og anvendelse, samt om de forholdsregler man bør tage ved kontakt med olien.

Anbefalede tea tree olier kan købes her.

 

Hvilken tea tree oil bør man købe?

Fordi tea tree olie i dag er ekstremt populær æterisk olie, er der efterhånden et meget stort udbud på det danske marked. Vi anbefaler olierne nedenfor, fordi de 1) virker efter hensigten og 2) kan købes til overkommelige priser. Alle olierne nedenfor forhandles af danske webshops.

 

Tea tree oliens egenskaber

Udokumenterede egenskaber

Der findes ingen videnskabelig dokumentation for, at tea tree olie kan anvendes til behandling af nedenstående helbredsproblemer:

  • Astma
  • Bihulebetændelse
  • Blærebetændelse
  • Blister
  • Bronkitis
  • Bylder
  • Candida-svamp
  • Forbrændinger
  • Forkølelse
  • Halsonde
  • Herpes
  • Hoste
  • Indgroede hår
  • Infektioner
  • Influenza
  • Insektbid
  • Kighoste
  • Kløe
  • Ligtorne
  • Lus
  • Migræne
  • Ringorm
  • Skæl
  • Skoldkopper
  • Slidgigt
  • Småsår og rifter
  • Solskoldning
  • Tuberkolose
  • Urinrørsbetændelse
  • Vorter

Undersøgte egenskaber med manglende dokumentation

Nedenstående egenskaber er ikke videnskabeligt dokumenterede, fordi undersøgelserne enten har været for upræcise, ukontrollerede eller på anden vis uklare, eller fordi resultaterne har været modstridende:

  • Forkølelsessår
  • Symptomer på nikkelallergi
  • Gærsvampeinfektioner i mund/hals hos AIDS-patienter
  • Vaginale infektioner

Undersøgte egenskaber med utilstrækkelig dokumentation

På trods af at der er udført adskillige studier af tea tree oliens effekt på følgende 3 helbredsmæssige problemer, betragtes tea tree olie ikke som en videnskabeligt dokumenteret behandlingmulighed, idet dokumentationen herfor er utilstrækkelig:

  • Fodsvamp (tinea pedis)
  • Neglesvamp (onykomykose)
  • Bumser (akne)

Tea tree oliens antibakterielle-, antivirale- og antifungale egenskaber har også været undersøgt i flere studier, men der synes fortsat ikke at være nogen klar dokumentation for disse. Herudover har man længe – siden før 2. verdenskrig – haft interesse for tea tree olie som et alternativ til antibiotika. Denne egenskab er dog heller ikke dokumenteret.

Se evt. de amerikanske myndigheders informationsside om tea tree oil på MedlinePlus for supplerende information om tea tree oliens egenskaber.

Tea tree olies anvendelse

Tea tree olie er udelukkende egnet til udvortes brug og må ikke indtages via munden (hverken som kosttilskud eller i mad).

Hudpleje

Tea tree olie anvendes i sæber, salver, lotions, shampoo o.lign. Selvom der endnu ikke findes nogle videnskabelige beviser for oliens effekt på huden (inkl. hudlidelser såsom akne og svamp), markedsføres olien fortsat som værende gavnlig for huden.

Aromaterapi

Tea tree olie er en af de mest populære olier inden for aromaterapien pga. dens mange – påståede – gavnlige egenskaber. Den anvendes især i varme bade, massageolie samt i cremer.

Nogle aromaterapeuter bruger den også til direkte hudpåførsel – det anbefales dog, at man altid fortynder den med en basisolie. På samme måde anbefaler nogle terapeuter den til mundskyl, hvilket dog også frarådes, idet tea tree olie under ingen omstændigheder må indtages via munden.

Tea tree olie egner sig især til sammenblanding med følgende olier:

  • Citron
  • Geranium
  • Kanel
  • Lavendel
  • Muskatnød
  • Myrra
  • Nellike
  • Rosmarin
  • Salvie
  • Timian

 

Forholdsregler

Indtagelse

Tea tree olie egner sig kun til udvortes brug og må ikke indtages via munden (hverken som kosttilskud eller i mad). Indtag af tea tree olie kan medføre følgende:

  • Forvirring
  • Gangbesvær, vaklen eller usikker gang
  • Udslæt
  • Koma

Det frarådes også at anvende tea tree olie i mundskyl o.lign.

Huden

Selvom tea tree olie generelt anses for at kunne anvendes sikkert på huden, kan den forårsage irritation og hævelse. Herudover gælder følgende:

  • Allergi: Nogle mennesker får allergiske reaktioner ved kontakt med tea tree olie
  • Akne: Hos mennesker med akne (bumser) tea tree olien medføre tørhed, kløen, stikken, rødmen og brændende fornemmelser i huden
  • Drenge: Produkter der indeholder en kombination af tea tree olie og lavendelolie, kan muligvis forstyrre hormonerne hos drenge, der endnu ikke er i puberteten. Om lavendelolie kan have en lignende effekt på piger i samme aldersgruppe, vides endnu ikke

Hunde og katte – lus og lopper

Nogle kæledyrsejere anvender tea tree olie til behandling af lus og lopper på deres kæledyr, hvilket dog frarådes, idet olien kan være giftig for kæledyrene.

På samme måde anvender nogle tea tree olie mod hudlidelser såsom eksem eller allergi hos deres kæledyr, hvilket heller ikke kan anbefales.

Man skal huske på, at tea tree olie – selv i små doser – kan fremkalde forskellige reaktioner hos mennesker (se forholdsreglerne ovenfor) og at kæledyrene, især i kraft af deres mindre kropsstørrelse, meget lettere bliver forgiftede end mennesker.

 


Anbefalede tea tree olier kan købes her.