Kokosolie (kokosnøddeolie)
Kokosolie er blevet ekstremt populært i de seneste år, hvilket der er mange gode grund til; flere eksperter er enige om, at olien kan bruges til vægttab, give en pænere hud og et flottere hår, og endda forbedre vores hjernefunktion!
I denne artikel kan du læse om følgende:
- 40 måder at anvende kokosolie på
- Kokosolie i hår
- Kokosolie på hud
- Er mættet fedt fra kokosolie sundt?
- Kan kokosolie øge fedtforbrændingen?
- Kokosoliens effekt på skadelige mikroorganismer
- Ketoners virkning på appetitten og epilepsi
- Kokosolies virkning på kolesterol i blodet
- Hyppigt stillede spørgsmål
40 måder at anvende kokosolie på
1. Vægttab: Kokosolie kan både øge forbrændingen og mindske følelsen af sult, og kan derfor bruges i forbindelse med vægttab. Læs mere herom længere nede på denne side.
2. massageolie: Kokosolie afspænder trætte og ømme muskler. Som massageolie kan den med fordel opblandes med andre af dine favoritolier.
3. Svampedræbende middel: Kokosolie har en svampedræbende virkning og kan bl.a. anvendes mod Candida-svamp. Andre olier har også svampedræbende egenskaber og kan derfor anvendes i kombination med kokosolien. Dette gælder f.eks. tea tree olie og origanoolie.
4. Bumser/acne: Kokosolie har en let hæmmende virkning på de bakterier, der forårsager bumser (acne). Fremgangsmåden er enkel: Hæld lidt olie på vatrondel el.lign. og dup den direkte på bumserne.
5. Renser huden: Kokosolie har en rensende og beroligende virkning på huden. Olien kan bruges på huden dagligt for at fjerne urenheder.
6. Strækmærker: Under graviditet kan med fordel indsmøre maven dagligt med kokosolie for at forebygge strækmærker.
7. Hård hud: Hvis du har hård hud på f.eks. hænder eller fødder, kan dette fjernes ved daglig anvendelse af kokosolie. Gør følgende dagligt: Smør den hårde hud med olie og dæk den med et plaster.
8. Fugtighedsgivende: Hvis du har tør, ru eller let skadet (ikke åbne sår el.lign.) hud, kan dette ofte afhjælpes med kokosolie. Smør olien på det ramte hudområde indtil huden normaliseres.
9. Eksfoliering af huden: Huden kan eksfolieres vha. kokosolie på følgende måde: Bland kokosolien med natron (bagepulver), sukker, kanel og havregryn. Brug den som en almindelig eksfolierende creme.
10. Skæl: Skæl kan både fjernes og forebygges med kokosolie ved at smøre olien grundigt ind i hårbunden. Dette kan gøres efter behov.
11. Appetit-mindsker: En teskefuld kokosolie før et måltid mindsker effekt appetitten og følelsen af sult.
12. Rynker: Rynker kan mindskes vha. kokosolie, fordi olien fugter og nærer huden.
13. Halsonde: Hvis du har ondt i halsen, kan du med fordel indtage en smule kokosolie, fordi den smører og beskytter den ømme del af halsen. Herudover forbedrer den slimhindernes tilstand og bekæmper aktivt infektioner i halsen. Fremgangsmåden er følgende: Tag én teskefuld kokosolie i munden og lad den opløse sig her. Kokosolien skal langsomt flyde ned i halsen for at virke optimalt.
14. Læberne: Hvis du har tørre, sprukne eller skadede læber, kan du med fordel smøre dem med en smule kokosolie; herved normaliseres huden på læberne og de beskyttes mod fremtidig udtørring. Herudover findes der også læbepomader med kokosolie – vi anbefaler især denne:
15. Forkølelsessår: Forkølelsessår har ofte en tendens til at vende tilbage. Hvis man døjer med forkølelsessår kan man derfor prøve at smøre dem med en smule kokosolie (dette bør gøres lige så snart symptomerne opstår).
16. Flåtfjerner: Flåter kan forårsage forskellige sygdomme (især borrelia, men også TBE), hvis de ikke fjernes hurtigt. Kokosolie kan bruges til at fjerne og dræbe flåter.
17. Kæledyr: Kokosolie kan bruges til mange former for kropspleje hos kæledyr som f.eks. hunde og katte. Eksempler herpå kan være rensning af ører, pelspleje, forbedring af dårlig ånde, behandling og forebyggelse af flåter, lus og lopper o.lign.
18. Bygkorn: Bygkorn (Hordeolum) er små godartede knuder, der opstår i øjenlåget. Bygkorn kan med fordel smøres med en smule kokosolie for at fremme helingsprocessen, men man skal naturligvis være påpasselig med ikke at få kokosolien i øjet!
19. Arp hos babyer: Kokosolie kan med fordel anvendes til at fjerne arp i hårbunden hos babyer. Olien smøres direkte på arpen, som efterfølgende fjernes vha. en kam.
20. Rød numse hos babyer: Hos babyer med rød “blenumse” (men ikke åbne eller væskende sår) kan man anvende kokosolie til at mindske rødmen.
21. Blå mærker: Hvis blå mærker smøres med kokosolie, fremskyndes helingsprocessen.
22. Leverpletter: Kokosolie kan mindske leverpletters fremståen, så bliver mindre synlige. Dette fænomen skyldes muligvis kokosoliens høje indhold af antioxidanter.
23. Naturligt barberskum: Kokosolie får barberbladet til at glide ubesværet hen over huden og kan derfor anvendes som et naturligt alternativ til barberskum. Kokosoliens hudplejende egenskaber gør den desuden til en oplagt erstatning for normal barberskum. Herudover findes der også barberskum med kokosolie – vi anbefaler især denne:
24. Skægpest: Skægpest og andre hudirritationer forbundet med barbering kan undgås ved at smøre huden med en smule kokosolie efter barbering.
25. Naturlig tandpasta: Du kan fremstille en naturlig tandpasta på følgende måde: Bland kokosolie med natron (bagepulver) i lige dele. Tilføj også et par dråber pebermynteolie for at forbedre smagen.
26. Skoldkopper: Skoldkopper klør intenst og rammer især børn, men kan i sjældne tilfælde også forekomme hos voksne. Selvom det gamle husråd med at smøre skoldkopperne med zinksalve virker, kan man også smøre med kokosolie, hvilket både mindsker kløen og fremmer helingsprocessen.
27. Make-up fjerner: Kokosolie kan bruges til at fjerne oliebaseret make-up (som f.eks. mascara). Et plus her er, at kokosolien også plejer og nærer huden.
28. Balsam: Kokosolie revitaliserer, styrker og reparerer håret, og kan derfor med fordel anvendes efter almindelig hårvask med shampoo (som en balsam). Lad olien sidde i håret i 10 minutter, før den skylles ud.
29. Møbelolie: Kokosolie kan bruges som møbelolie til at behandle møbler af massivt træ. Olien får møblerne til at skinne og giver dem dermed mere farve og liv. Husk altid at prøve med et mindre område på et ikke-synligt sted, før du behandler hele møblet.
30. Giver energi: Kokosolie er rig på mellemlange fedtsyrer, som er en hurtig kilde til energi i kroppen.
31. Mørke rande under øjnene: Hvis du har sorte eller mørke rande under øjnene, kan du med fordel smøre dem med en smule kokosolie. Dette mindsker randende, men har også en dæmpende effekt på eventuelle hævelser. Herudover findes der også specielle øjencremer med kokosolie – vi anbefaler især denne:
32. Eksem: Symptomerne på nogle eksemlidelser kan lindres vha. kokosolie. Nogle patienter med psoriasis har f.eks. glæde af kokosolie.
33. Hæmorider: Smerterne og ubehagen forbundet med hæmorider kan mindskes ved påførsel af en smule kokosolie.
34. Næseblod: Næseblod der skyldes revner i næsen kan plejes og forebygges ved at smøre næseborene med en smule kokosolie. Andre næsegener (som f.eks. små sår i næsen) kan også forebygges på samme måde.
35. Blister: Blister er små smertefulde, åbne sår, der opstår i munden og på tungen. Ved at smøre kokosolie direkte på blisterne mindskes smerterne og fremskyndes helingen. En anden fordel ved at anvende kokosolie mod blister fremfor andre midler er, at olien smager betydeligt bedre!
36. Halsbrand: Halsbrand og sure opstød kan mindskes ved at indtage én teskefuld kokosolie sammen med de måltider, der udløser disse gener.
37. Amning: Når man ammer, tager huden på brystvorterne let skade. Man må ikke anvende cremer o.lign. på brystvorterne pga. risiko for overførsel af skadelige stoffer til barnet. Derfor kan man med fordel anvende kokosolie til at pleje og reparere den skadede hud.
38. Knogler: Kokosolie gør det nemmere for kroppen at optage kalcium og magnesium, som er to mineraler, der er vigtige for at holde vores knogler og tænder sunde.
39. Tyggegummi-fjerner: Tyggegummi der er klistret fast i hår, på tøj o.lign. kan med fordel fjernes vha. kokosolie.
40. Sund gastronomi: Kokosolie indeholder en række fedtstoffer, som vi her i Vesten normalt ikke får i vores daglige kost. Derfor kan man med fordel anvende kokosolien som en erstatning for nogle af de fedtstoffer (f.eks. smør eller olier) man normalt anvender. Dette skaber variation i kosten, hvilket ifølge de fleste eksperter er sundt.
Kokosolie i hår
Fordi kokosolie hovedsagligt består af mellemlange fedtsyrer, trænger olien dybere og hurtigere ind i håret end andre olier. I håret kan kokosolie anvendes på flere forskellige måder, hvoraf de to mest efterspurgte gennemgås her:
Kokosolie som en dybdevirkende balsam
Klik her for at læse mere
- Vask håret og lad det lufttørre mens du forbereder de næste trin
- Saml følgende: en kam, en badehætte eller et håndklæde, to skåle i forskellige størrelser, kokosolie.
- Put en smule kokosolie i den lille skål
- Fyld den store skål med varmt vand
- Placer den lille skål i den store, så olien begynder at smelte
- Når olien er helt smeltet, gnides ind i håret med fingrene
- Når alt håret er indsmurt, redes det igennem med en kam
- Dæk herefter håret med en badehætte eller et håndklæde og lad olien virke i 30 – 60 minutter
- Vask håret med almindelig shampoo for at fjerne olien
- Hvis du har spaltede spidser, kan du evt. påny tilføre en smule olie på spidserne
Kokosolie mod skæl
Klik her for at læse mere
- Vask håret som du plejer i slutningen af dagen eller lige før sengetid
- Saml følgende: en kam, et håndklæde til at dække håret natten over, to skåle i forskellige størrelser, kokosolie.
- Put en smule kokosolie i den lille skål
- Fyld den store skål med varmt vand
- Placer den lille skål i den store, så olien begynder at smelte
- Mens du venter på at olien smelter, reddes håret igennem for at fjerne eventuelle knuder
- Når olien er helt smeltet, gnides ind i hårbunden med fingrene
- Dæk hovedet med håndklædet og lad det sidde natten over
Kokosolie på hud
Kokosolie nærer og fugter huden, og kan derfor med fordel anvendes af næsten alle mennesker.
Tør hud
Hvis du har tør hud, kan olien anvendes efter afvaskning af huden – som f.eks. efter badet om morgenen eller i ansigtet før sengetid om aftenen.
Man skal kun bruge små mængder, idet olien er nem at sprede. Selv en ganske lille smule olie kan dække et større hudområde. Til brug i ansigtet f.eks. vil en ¼ teskefuld normalt være tilstrækkeligt.
Fremgangsmåden er enkel; tag en smule og smør den ud i begge håndflader. Kropsvarmen får den halvfaste olie til at smelte. Massér nænsomt olien ind i de ønskede hudområder. Lad den sidde i 5 – 10 minutter og tør eventuel overskydende olie væk med en vatrondel el.lign. Huden skal kun være dækket af et meget tyndt lag olie.
Fedtet hud
Hvis du har fedtet hud, skal du være påpasselig med at bruge olien – og i det mindste sørge for at anvende den helt korrekt – da du ellers risikerer, at få problemer med uren hud (hudorme og bumser).
Ved fedtet hud er fremgangsmåden følgende: Vask huden med håndvarmt vand og en mild sæbe. Smør olien på huden og lad den sidde i ca. 15 minutter. Vask herefter huden med varmt vand og tør den med et blødt håndklæde. Gentag i flere dage. Nogle oplever en let opblussen af akne de første par dage, men dette kan man ignorere, hvis ikke det er for omfattende. Efter en rum tid vil hudens talgproduktion i mange tilfælde reduceres, hvilket er ønskværdigt, når man har tendens til fedtet hud.
Er mættet fedt fra kokosolie sundt?
Der har længe været diskussion om, hvorvidt mættet fedt er sundt eller usundt. Den generelle opfattelse har været, at umættede fedtsyrer – og især flerumættede fedtsyrer – er de “sunde” fedtsyrer, mens mættede fedtsyrer er “usunde”. Denne teori betvivles imidlertid af mange eksperter. Adskillige studier har desuden vist, at der ikke er nogen sammenhæng mellem et højt indtag af mættede fedtsyrer og forekomsten af hjertekarsygdomme.
Kokosolie (eller kokosnøddeolie) indeholder 90% mættet fedt og burde derfor – ifølge den traditionelle opfattelse af fedtstoffernes virkning på kroppen – være meget usundt. Men så enkelt er det ikke:
I et studie fra 1981 undersøgte man kolesteroltallene hos befolkningerne på øgrupperne Pukapuka og Tokelau ved New Zealand, hvor en meget stor del af kalorieindtaget (hhv. 63% og 34%) stammer fra kokosnødder og kokosolie. Studiet viste, at selvom befolkningen på Tokelau indtog mere mættet fedt fra kokosnødder end befolkningen på Pukapuka, var hjertekarsygdomme meget sjældne blandt begge befolkningsgrupper. I studiet kunne man også konkludere, at et højt indtag af mættede fedtsyrer hos disse befolkninger ikke havde nogle skadelige virkninger på helbredet.
Dette fænomen er også bekræftet i et studie fra 1993, hvor man undersøgte helbredet hos befolkningen på øen Kitava ved Papua Ny Guinea. Befolkningen på denne ø lever primært af rodfrugter, frugter, fisk og kokosnødder. Undersøgelsen viste, at slagtilfælde og iskæmisk hjertesygdom ikke fandtes blandt befolkningen samt at de intet kendte til f.eks. hjertekramper, som ellers er hyppigt forekommende i Vesten.
Et andet aspekt i diskussionen omkring fedtstofferne er, at kokosolie ikke indeholder de samme mættede fedtstoffer, som vi typisk indtager mange af (som dem der f.eks. findes i kød eller ost) og at dette muligvis kan være en del af forklaringen på resultaterne i de nævnte studier.
En anden synsvinkel kan være, at en varieret kost som udgangspunkt altid er den sundeste kost, og at man ved at indtage kokosolie får tilført nogle fedtsyrer, der ellers ikke indgår i mange af de fødevarer, vi normalt spiser. Fra et ernæringsmæssigt perspektiv giver det dermed god mening at indtage kokosolie en gang imellem.
Kan kokosolie øge fedtforbrændingen?
Som vi var inde på i afsnittet ovenfor, findes der forskellige typer fedtsyrer, som påvirker kroppen forskelligt. Kokosolie indeholder især mellemlange fedtsyrer (MCTs), som nedbrydes på en anden måde end de lange fedtsyrer, der normalt er dominerende i vores kost.
Et studie har indikeret, at man ved at erstatte lange fedtsyrer med mellemlange fedtsyrer over længere perioder kan opnå et vægttab. Et andet studie har vist, at man kan øge fedtforbrændningen ved erstatte lange fedtsyrer med mellemlange fedtsyrer. Et tredje studie har vist, at man kan øge energiforbruget med omkring 5% – og dermed mængden af kalorier man forbrænder – ved at indtage mellem 15 og 30 gram mellemlange fedtsyrer per dag. Dette svarer til, at man forbrænder omkring 120 kalorier ekstra i døgnet.
Kokosoliens effekt på skadelige mikroorganismer
Laurinsyre udgør næsten 50% fedtsyrerne i kokosolie. Når laurinsyre fordøjes, dannes et stof kaldet monolaurin. Både laurinsyre og monolaurin kan dræbe skadelige mikroorganismer såsom bakterier, virus og svampe. Studier har f.eks. vist, at laurinsyre og monolaurin kan hæmme bakteriearten Staphylococcus aureus og at kokosolie kan bruges til behandling af svampeinfektioner, der forårsages af svampene i Candida-slægten.
Ketoners virkning på appetitten og epilepsi
Kokosolie kan mindske appetitten, hvilket muligvis har en sammenhæng med den måde, hvorpå olien metaboliseres: De mellemlange fedtsyrer der findes i f.eks. kokosolie går direkte fra fordøjelseskanalen til leveren, hvor de omdannes til såkaldte “ketoner”, der er en kilde til hurtig energi.
Effekten af ketoner undersøges fortsat af forskere og endnu ikke klarlagt, men der findes flere interessante studier af deres virkning i kroppen. I et studie fra 2007 undersøgte man to forskellige diæters virkning på “humør, sultfølelse og andre selv-rapporterede symptomer”. Blandt diæterne var en kulhydratfattig ketogenisk diæt og en fedtfattig diæt. Undersøgelsen viste, at begge grupper oplevede en betydelig bedring af symptomerne, men at deltagerne på den kulhydratfattige ketogeniske diæt bl.a. havde mindre sultfølelse end deltagerne på den fedtfattige diæt.
Herudover forskes der fortsat meget i ketonernes virkning på børn med epilepsi. Ketoginske diæter har været anvendt til at behandle epilepsi-tamte børn siden 1920'erne. Det er dog vigtigt at understrege, at en sådan diæt skal foregå i samråd med en læge.
Kokosolies virkning på kolesterol i blodet
Som nævnt indledningsvist har der længe været diskussion om, hvilke fedtsyrer der er sunde og hvilke der er usunde. Om fedtsyrerne i kokosolie reelt er sunde, vil vi derfor ikke uddybe yderligere, men deres effekt på kolesterol i blodet er værd at tage med:
Den udbredte konsensus omkring kolesterol er, at der findes “sundt” kolesterol og “usundt” kolesterol, hvor HDL-kolesterol anses for at være sundt og LDL-kolesterol anses for at være usundt. Ligesom med fedtsyrerne er der dog også uenighed herom blandt eksperter såvel som i den brede befolkning.
Kokosolie kan øge niveauet HDL-kolesterol i blodet, men også hjælpe til at omdanne LDL-kolesterolet til en mindre skadelig form. Et studie af kokosolies virkning på overvægtige kvinder viste, at et “tilskud af kokosolie i kosten, synes at mindske den abdominale overvægt“.
Herudover findes der flere forsøg på rotter, der har vist at kokosolie kan mindske blodets indhold af triglycerider og LDL-kolesterol samt øge indholdet af HDL-kolesterol.
Hyppigt stillede spørgsmål
Her besvares nogle hyppigt stillede spørgsmål om kokosolie:
Hvor kan man købe kokosolie til en lav pris?
Kokosolie fås efterhånden i de fleste helsekostforretninger og endda i visse velassorterede supermarkeder. Herudover kan kokosolie købes på internettet, hvor priserne generelt er lave. Især de største helsewebshops har lave priser.
Når man skal købe kokosolie, skal man huske at se mængden i forhold til prisen. Hvis et glas med 200 gram f.eks. koster kr. 100,00, svarer dette til en kilopris på kr. 500,00! Man kan sagtens finde en god kokosolie med en kilopris på kr. 150,00 – 200,00 (som dem der f.eks. anbefales her på siden).
Hvis du vil have en kokosolie til en lav pris, anbefaler vi en af disse:
Kan det betale sig at købe billig kokosolie?
Man skal dog være opmærksom på, at der kan være stor forskel på kvaliteten af kokosolie. Fremstillingsprocessen påvirker i høj grad oliens kvalitet – både mht. konsistens og bevarelse af næringsstoffer. Derfor anbefaler vi som udgangspunkt ikke, at man går efter den billigste olie man kan finde, da man så ofte vil ende med et produkt af lav kvalitet.
Som nævnt ovenfor kan man normalt finde en god olie, hvis man vælger én i prisintervallet kr. 100,00 – 200,00 per kilo. Vælger man dyrere olier kan kvaliteten naturligvis være højere, men man risikerer også nemt at betale for meget.
Er kokosolie sundt?
Der er ikke noget entydigt svar på dette spørgsmål, men de fleste eksperter er i dag enige om, at kokosolie er sundt, hvis det er med til at variere kosten. Der er dog ingen tvivl om at kokosolie er sundt for huden og håret.
Findes der økologisk kokosolie?
Ja, kokosolie findes både økologisk og ikke-økologisk. Vi anbefaler disse økologiske varianter:
Findes der jomfru kokosolie?
Ja, kokosolie navngives efter dens fremstillingsproces, hvor jomfru kokosolie er den mindst raffinerede olie. Her bliver ordlyden måske lidt forvirrende, men de mindst raffinerede kokosolier, har den højeste kvalitet, fordi de gennemgår mindst mulig forarbejdning fra kokosnød til færdig olie. Læs eventuelt mere om dette her. Vi anbefaler disse jomfru kokosolier:
Findes der kokosolie uden smag?
Ja, der der findes kokosolie uden smag, som især er egnede til bagning og stegning (eller hvis man ikke kan lide smagen af kokos!). Vi anbefaler disse smagsneutrale kokosolier:
Kan man bruge kokosolie i ansigtet (ansigtsrens)?
Ja, kokosolie kan med fordel anvendes i ansigtet til at rense, fugte og pleje huden. Den kan også anvendes ved uren hud og bumser. Herudover findes der også ansigtsrens med kokosolie – vi anbefaler især denne:
Kan man bruge kokosolie til kroppen?
Ja, kokosolie er fremragende til kropspleje og kan bruges til at pleje huden. Udover regulær kokosolie findes der også kropsplejemidler med kokosolie – vi anbefaler disse:
Findes der kokosolie-scrub?
Ja, udover den hjemmelavede scrub som vi nævnte i punkt 9 ovenfor, anbefaler vi disse kokosolie-scrubs:
Findes der deodorant med kokosolie?
Ja, vi anbefaler disse deodoranter med kokosolie:
Findes der kokosolie-shampoo?
Ja, vi anbefaler disse kokosolie-shampooer:
Hvad er kalorieindholdet i kokosolie (kcal)?
100 gram kokosolie indeholder 862 kalorier (kcal), hvilket svarer til ca. 9 kalorier per gram. Dette er det normale kalorieindhold i de fleste fedtstoffer.
Kan man få kokosolie-allergi?
Ja, alle æteriske olier kan medføre allergi hos mennesket, hvilket bl.a. hænger sammen med deres styrke. Hvis du har mistanke om, at du er allergisk overfor kokosolie, bør du søge læge.
Indeholder kokosolie omega 3?
Nej, kokosolie indeholder ikke omega 3 (omega 3 er en fedtsyre, der findes i fisk). Du kan købe kosttilskud med omega 3 her.