Timianolie

Vi anbefaler især denne timianolie:

Timianolie stammer fra Have-Timian (Thymus vulgaris), som tilhører Læbeblomst-familien.

Timianolie udvindes af timianens friske eller tørrede blomsterskud, der giver omkring 0,7-1,0% olie. Selve fremstillingen foregår ved vanddampdestillation.

Det er bemærkelsesværdigt, at timianplanten dufter kraftigt af sine æteriske olier og i kraft heraf er fuldstændig sygdomsfri og uspiselig for planteædere.

I denne artikel kan du læse om timianoliens egenskaber og anvendelser, samt om hvilke forholdsregler man bør tage ved brug af olien.

Anbefalet timianolie kan købes her.

 

Timianolie og thymol

Regler om anprisning af kosttilskud

Timianolie har længe været anvendt som naturmedicin, selvom der ikke findes nogle videnskabelige beviser for dens effekt på menneskets sygdomme eller helbred generelt.

Timianolie indeholder dog et stof, der er interessant i forhold til menneskets helbred: Thymol (også kaldet timiankamfer). Man ved følgende om thymol:

  • Virkning: Thymol har en antiseptisk virkning og kan desuden mindske nogle bakteriers resistens overfor penicillin. Herudover har thymol svampedræbende egenskaber
  • Forekomst: Thymol forekommer naturligt i timianolie, men kan også udvindes af timian, oregano og en række ander planter. Herudover kan thymol også fremstilles syntetisk
  • Udvinding: Have-Timian indeholder 20-54% thymol
  • Anvendelse: Thymol er den primære antibakterielle ingrediens i flere typer mundskyl. Thymol anvendes ligeledes som den primære antibakterielle ingrediens i nogle hånddesinficeringsmidler (især de økologiske). Thymol kan i øvrigt bruges til at fremstille mentol
  • Historie: Selvom kilderne er vage, er der en vis evidens for, at de gamle egyptere såvel som grækere anvendte thymol til flere formål – heriblandt medicinske

Selvom thymol forekommer naturligt i timianolie, ville det være forkert at tillægge timianolien de samme egenskaber som thymol, idet der ikke er noget videnskabelige beviser for, at timianolie og thymol har samme virkning. Hertil kommer, at ekstrakter af olier ofte kan have en kraftigere eller mere effektiv virkning end olien selv.

Timianoliens egenskaber

Udokumenterede egenskaber

Der findes ingen videnskabelige beviser for, at timianolie kan bruges til at afhjælpe, behandle eller lindre følgende helbredsproblemer:

  • Anoreksi
  • Astma
  • Bronkitis
  • Cellulitis
  • Dårligt blodomløb
  • Fedtet hud
  • Fnat
  • Forkølelse
  • Forstuvninger
  • Gigtsygdomme
  • Hoste
  • Insektstik/-bid
  • Iskias
  • Lus
  • Muskelsmerter
  • Overvægt
  • Rifter
  • Sportsskader
  • Strubebetændelse
  • Udflåd
  • Ødemer

Dokumenterede egenskaber

Det er videnskabeligt dokumenteret at timianolie har antiseptiske og svampedræbende egenskaber – men dette er ikke ensbetydende med, at læger anerkender brugen af olien til bekæmpelse af bakterielle infektioner eller sygdomme, der skyldes bakterier.

På samme måde er der heller ingen dokumentation for, at timianolie kan bruges til at bekæmpe svamp eller sygdomme, der skyldes svamp hos mennesket.

 

Timianolies anvendelse

Aromaterapi

Inden for aromaterapien bruges timianolie især i varme bade og massageolie. Herudover påfører nogle aromaterapeuter også timianolien direkte (ufortyndet) på f.eks. bylder, dyrebid o.lign., hvilket dog må frarådes.

Timianolie bør altid fortyndes. Ved påførsel på huden anbefales fortynding med en eller flere basisolier. Timianolie egner sig især til sammenblanding med følgende olier:

Andre anvendelser

Timianolie indgår som ingrediens i:

  • Parfumer
  • Sæber
  • Kosmetik
  • Tandpasta
  • Mundskyl
  • Hånddesinficeringsmidler

 

Forholdsregler

Timianolie bør ikke anvendes af:

  • Mennesker med højt blodtryk
  • Gravide og ammende kvinder
  • Børn

Herudover bør man være opmærksom, at timianolie:

  • Kan irritere huden samt slimhinderne
  • Ikke bør bruges i hudplejeprodukter
  • Altid bør fortyndes inden påførsel på huden
  • Generelt kun bør bruges i lave koncentrationer (også ved indtag)

 


Anbefalet timianolie kan købes her.